Karen Syberg: En tone i levet
300,00 kr.
En roman om tre generationer Syberg, baseret på erindringer og breve og levet liv.
Om bedsteforældrene Fritz og Anna, der med deres store børneflok levede et bohemeagtigt kunstnerliv på den idylliske Pilegaard og i sommerhytterne på Fyns Hoved inden 1. verdenskrig. Om en musikalsk begavet far, hvis kreative åre tilsyneladende tørrer ind. Og om den lille Karen, der vokser op i kunstnerhjemmet, og den voksne Karen, der rejser tilbage efter svar.
I 1902 køber kunstnerparret Fritz og Anna Syberg Pilegaarden, et rødkalket stuehus omgivet af en stor have uden for Kerteminde. Her flytter de ind med deres fire børn, og i de følgende år kommer yderligere tre børn til, heriblandt Karens far, Franz Syberg, også kaldet Trylle.
På Pilegaarden vokser Karen op hos sine forældre, Gutte og Trylle. Trylle har i mellemkrigstiden været udenlands og har studeret musikkomposition i Leipzig. Hjemme igen får han en lovende start på karrieren som komponist, men noget sker, og han lægger kompositionerne på hylden og ernærer sig i stedet som organist og frugtavler.
Mange år senere genbesøger den voksne Karen barndommens land i et forsøg på at forstå den kunstnerslægt, hun erbarn af, og den far, der har været et mysterium for hende.
Om inspirationen til En tone i livet fortæller Karen Syberg:
”Jeg har altid tænkt, at jeg ville skrive den bog. Den er jo det, Per Højholt kaldte Hovedstolen: ens egne oplevelser og erfaringer, og hvad de har betydet undervejs: ændret, lagret sig, dannet den basis, som man går videre ud fra og tilsammen bliver til ens liv. Jeg havde i forvejen en del breve og andre materialer derhjemme: fotobøger, kunstbøger, mine farforældres billeder på væggene. Derudover har jeg været igennem Faaborg Museums og Johannes Larsen Museets arkiver – og resten har jeg digtet.
Det overraskede mig i første runde, at min farmor og farfar tilsyneladende havde været hinanden utro, og endda på et tidspunkt havde været ved at gå fra hinanden, men så tænkte jeg, at hvorfor tror man altid, at ældre generationer har været mere dydige og bornerte end nutidens? Mine farforældre var jo ikke småborgere med anstand og agtelse som livets ledetråd, de var bohemer, der levede for kunsten, og især min farmor var meget social, hvilket jeg kan se af brevene, så i virkeligheden virker de meget moderne på mig, efter at jeg ’har lært dem at kende’.”
KAREN SYBERG (f. 1945) er forfatter og journalist, kønsforsker og feminist. Blandt hendes bøger kan nævnes biografien Tove Ditlevsen. Myte og liv (1997), romanerne Stederne (2007) og E20 (2009) samt den prisbelønnede kulturhistorie Æblets fortælling (2007).
Copyright: @Karen Syberg, Alfa Forlag, København
301 sider.
