FYRAFTENSFOREDRAG:
Alhed Larsen. Hjemlighed og blomstermotiv
Torsdag 26. januar kl. 16.30
Alhed Larsens motivkreds er forankret i naturen. Udendørs såvel som indendørs. Mange af hendes værker blev til i parrets hjem her på Møllebakken og viser dermed også Alheds fornemmelse for det hjemlige. En hjemlighed, Alhed bragte med sig, når parret besøgte deres hjem Båxhult i Sverige. I denne ”Kunstpause” fortælles der om to af Alheds værker, der hver især viser to perioder i hendes kunstneriske virke. Pastellen Marie foder høns, u.å. og maleriet Cineraria i et vindue fra 1927.
I januar måneds ”kunstpause” stiller vi skarpt på Alhed Larsens virke, med konkrete nedslag i de to ovennævnte værker. I foredraget vil vi ”zoome” helt tæt på værkerne, men også tale om Alhed Larsens placering som kunstner i sin samtid.
Fyraftensforedrag som kunstpause
Museet rummer mange historiske fortællinger, og der kommer støt hele tiden nye til. I vores nye formidlingstiltag ”kunstpause” sætter en kunstfagligmedarbejder fokus på en af de mange fortællinger fra museet, og du kan derfor komme helt tæt på kunsten og Johannes Larsen Museets historie, såvel som udvikling. Arrangementet foregår i Kaffehuset, hvor museet efterfølgende byder på en forfriskning.
Du kan finde datoerne på de første fyraftensforedrag HER.
DET PRAKTISKE
Mødested: Kaffehuset
Møllebakken 14, 5300 Kerteminde
Mødetidspunkt: Torsdag 26. januar kl. 16.30
Kunstformidler: Anna Stensgaard Nielsen
Pris: 50 kr.
Varighed: 1 time