Alfio Bonanno fortæller om sin udstilling

Oplev udstillingsaktuelle Alfio Bonanno, når kunstneren selv fortæller om udstillingen ”Alfio Bonanno” på museet. Udstillingen her på Johannes Larsen Museet er den første større retrospektive udstilling om kunstneren. Bonanno er en lokal verdenskunstner fra Langeland. Født på Sicilien, opvokset i Australien, og som internationalt anerkendt kunstner har han gjort hele verden til sin arbejdsplads, ofte med afsæt i naturens materialer og stedernes særlige karakter. Udstillingen viser bredden i Bonannos mangfoldige og markante kunstneriske virke. Fra maleri, tegninger og grafik til skulptur og installation samt digitale visninger af hans land art. Flere værker er produceret direkte til denne udstilling eller tager udgangspunkt i stedet, hvortil Bonanno flere gange tidligere har udstillet og skabt værker.

Det praktiske

Vi lukker 3 hold a´9 personer ind mellem kl 14 og ca 15.15. Udlevering af billetter til fortællingen foregår efter først til mølle princippet og kun i forbindelse med billetkøb i museets butik. Man kan ikke forudbestille eller købe over nettet. Fortællingen er gratis når entrebilletten er betalt.

Fortællingerne starter kl 14 kl 14.25 og kl 14.50.

 

 

Køb entrébillet til museet