fbpx

Byg din egen drage på Johannes Larsen Museet

Efterårsferie 2021

I efterårsferien er der dragefestival i Kerteminde Kommune. På Johannes Larsen Museet kan du bygge og dekorere din egen drage, som du kan flyve med i efterårets dejlige blæsevejr. Tag din drage med på stranden, på marken eller boldbanen og sæt fantasien fri.

Du kan også tegne drager i efterårsferien – både i Eventyrrummet og i Skolestuen, hvor kinesiske drager, fugle og fantasi inspirerer til fantastiske fabeldyr.

Aktiviteterne er gratis, når entréen til museet er betalt. Husk, at børn og unge under 18 år har fri entré.

Drageværksted og dragetegninger i Skolestuen tirsdag d. 19., onsdag d. 20. og torsdag d. 21. oktober kl. 11 – 15.

Dragetegninger i Eventyrrummet i museets åbningstid.