Dansk Gobelinkunst

Ringen lå gemt under bølgen blå

Frie formater

På Johannes Larsen Museet vil man i 2021 kunne se vævninger af Margrethe Agger, Helle Baslund, Anne Bjørn, Anet Brusgaard, Anne Marie Egemose, Berthe Forchhammer, Annette Graae, Kari Guddal, Ane Henriksen, Nanna Hertoft, Sanne Ransby, Elisabeth Ryde, Charlotte Schrøder, Hanne Skyum, Ann Sloth, Jette Thyssen og Anette Blæsbjerg Ørom. Samt tæpper af gæsteudstillerne Lise Frølund, Anne Mette Larsen og Gudrun Pagter.

De fleste af gobelinerne er skabt til udstillingen på Johannes Larsen Museet og de er skabt i mange teknikker og materialer af kunstnere med hver deres udtryk.

Charlotte Schrøder "Kærlighed"2017. Foto: Charlotte Schrøder
Charlotte Schrøder “Kærlighed”2017. Foto: Charlotte Schrøder

 

Ordet gobelin og historien bag
Betegnelsen gobelin bruges i dag om alle typer (billed) vævede tæpper eller tapeter, som de navnlig i forbindelse med udsmykninger på slotte og herregårde bliver kaldt. ”Tapeter”, fordi de oprindelig fungerede som dekorative og isolerende tæpper af uld, silke og hør samt undertiden guldtråd til de iskolde vægge i magtens boliger. Ordet gobelin er med årene blevet noget udvandet, så man nu også taler om ”gobelin-strik”, ”gobelin-broderi” mv., men i væveteknisk forstand er der tale om en særlig billedvævningsteknik.

Helt oprindeligt er ordet “gobelin” dog et personnavn. Den franske farver af tysk oprindelse, Jean Gobelin, grundlagde i 1607 udenfor Paris i et område med god adgang til vand et farveri. Værkstedet fik stor succes med at levere indfarvede garner til fornemt kunsthåndværk, og i 1667 blev det på Ludvig den 14.’s finansminister Jean-Baptiste Colberts initiativ indlemmet i ”Manufacture royale des Meubles de la Couronne”. Dette var en stor virksomhed, som udover at fremstille gobeliner også producerede møbler, sølvtøj, bronzeskulpturer – ja, alt fra dørgreb til indgraveringsarbejder – til de kongelige slotte. Der var et enormt og bekosteligt behov for disse luksusvarer under blandt andre Ludvig 14., Solkongen, som med et stort behov for selviscenesættelse holdt hof med 4000-5000 logerende adelsfolk på Versailles-slottet. Ved maskerader på slottene var kongen gerne udklædt som Solen selv. Gobelinernes motiver blev på de såkaldte kartoner (forlæg til væverne) tegnet af landets fremmeste kunstnere, og billedfriserne var nøje udtænkt som hyldester til kongen, hans slægt og hele kongemagtens fantastiske bedrifter. Rundt omkring i de europæiske kongeslotte og fyrstehuse blev det et ”must” at kopiere livet ved Solkongens hof – også blandt de adelige, der dårligt havde midlerne til det – og som sådan har vi i Danmark også stadig bevarede dele af blandt andet Kronborg-tapeterne.

I parentes bemærket findes og fungerer Gobelin-væverierne, som de i daglig tale kaldes, stadig i Paris. Der er adgang for offentligheden i de meget smukke 1600talsbygninger med egen kirke, og man kan som besøgende opleve væverne arbejde. Der fremstilles dog ikke længere møbler mv. i værkstederne i bydelen, som – for at gøre forvirringen komplet – også er opkaldt efter Jean Gobelin og således ligesom ”sin” metrostation hedder Les Gobelins.

Ann Sloth Livias have, 2018. Gobelin. Foto: Erik Balle Povlsen
Ann Sloth Livias have, 2018. Gobelin. Foto: Erik Balle Povlsen

 

Om Dansk Gobelinkunst
Kunstnersammenslutningen Dansk Gobelinkunst udstillede første gang sammen på Kunstindustrimuseet (nu Designmuseum Danmark) i 1998. Museets direktør, Bodil Busk Larsen, fastslog dengang, at udstillingen var ”den hidtil største markering af danske gobelinvævede værker i det 20. århundrede”, og udstillingen blev siden vist på Royal Museum i Edinburgh.

Det var i 1998 30 vævere, som slog sig sammen om et udstillingskoncept. En del af dem er stadig medlemmer af Dansk Gobelinkunst, nogle er faldet fra, og nye er kommet til.
Det var ikke tilfældigt, at Bodil Busk Larsen i 1998 benyttede ordene ”danske gobelinvævede værker” i sin hyldest.

I 1990, hvor Dronning Margrethe fyldte 50 år, skænkede dansk erhvervsliv hende 17 gobeliner tegnet af Bjørn Nørgaard. Disse tæpper sikrede de følgende 10 år 30 vævere ansat ved væveværkstedet Manufacture des Gobelins i Paris fuldtidsarbejde, og i år 2000 blev gobelinerne med motiver fra Danmarkshistorien ophængt i den nyrestaurerede riddersal på Christiansborg Slot. Sammenslutningen Dansk Gobelinlkunst blev til dels skabt i protest mod, at man, til trods for at der i Danmark findes en god flok meget kompetente vævere, lod vævearbejdet udføre i udlandet. Både udstillingen i 1998 og de, der siden hvert fjerde år er kommet til, var og er da også en manifestation af, at man her i landet både kunstnerisk og håndværksmæssigt set kan præstere det ypperligste indenfor gobelin.

De danske vævere i sammenslutningen Dansk Gobelinkunst arbejder med et bredt spektrum af motiver og teknikker, men der optræder ingen lovprisninger af enevældige konger på deres tæpper. Da deres sidste udstilling blev vist i Rundetårn i 2018 og derefter på Vendsyssel Kunstmuseum det følgende år, kunne man opleve alt fra helt abstrakte motiver til bølgemønstre, marker, træformationer, næsehorn og vortesvin altsammen vævet ind i tæpperne af en række af Danmarks stærkeste tekstilkunstnere.

Dansk Gobelinkunst har tidligere udstillet på Johannes Larsen Museet, i 2009. Der var stor og bred interesse for den meget smukke udstilling, som siden blev vist på Kronborg Slot og Vinterpaladset i Skt. Petersborg.