fbpx

Fynbomalerne og H. C. Andersen

Den grimme Ælling
Tilmeld dig her

En aften i ord og toner

Kerteminde Museumsforening inviterer til en aften med fokus på tre store fynboer – og til at hjælpe os hermed har vi allieret os med tre kapaciteter – nemlig tidligere leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Johs. Nørregaard-Frandsen, vores egen direktør Erland Porsmose og vores daglige leder af Johannes Larsen Museet, Jeppe Priess Gersbøll, som har valgt et par dejlige sange og tager plads bag flyglet.

De to store Fynbomalere Johannes Larsen og Fritz Syberg var naturligt nok optaget af H.C. Andersens forfatterskab. Begge arbejdede de i flere omgange med at illustrere det store selvbiografiske eventyr: ”Den grimme Ælling”; og for Syberg blev det til en livslang dyst med den gribende og dystre fortælling: ”Historien om en Moder”. Syberg var 8 år gammel, da H.C. Andersen døde i 1870, og den unge maler fandt mange lighedstræk mellem de to i barneårenes udfordringer. Det vil Erland Porsmose bl.a. fortælle om.

Johs. Nørregaard-Frandsen ’udlægger teksterne’ og vil fortælle om dybder og kvaliteter i de to eventyr, hvortil H.C. Andersens hentede inspiration fra kristendom, folketro og naturvidenskab. Det er denne arv, de to fynbomalerne forholder sig til på bedste vis i deres kunstneriske samtale med Andersen.

Pris pr. deltager: 100 kr. (max. 100 personer)

Tilmelding skal ske HER  – og der åbnes for tilmelding mandag den 31. januar kl. 09.00.