fbpx

Kultur på Ny – Natur, Frirum og Fællesskab

Tilmelding senest d. 14. maj

Nyt kulturtilbud for kvinder med flygtninge- eller indvandrerbaggrund

”Kultur på Ny” er et kursustilbud til dig, der gerne vil lære mere om dansk kunst- og kulturhistorie. Her får du mulighed for at deltage i forskellige kreative værksteder, få særlige oplevelser i naturen og danne nye fællesskaber på tværs af kulturer.

Kurset er gratis og varer 4 uger, hvor man mødes ca. 2-3 gange om ugen i nogle timer ad gangen. Aktiviteterne finder sted på hverdage – typisk i tidsrummet kl. 9-14 – og  inkluderer blandt andet:

  • Akvarelmaling og grafiske værksteder
  • Udflugter til Fyns Hoved og Sybergland
  • Sejltur til Romsø
  • Sprogtræning (der vil være tolk på indimellem)
  • Forskellige museumsbesøg
  • Fælles madlavning

Kurset kan ses som et godt supplement til sprogskolen eller som en god mulighed for at træne sine danske sprogfærdigheder under nogle lidt anderledes forhold. Kurset er også til dig, der trænger til et lille pusterum fra hverdagen og som tænker, det kunne være sjovt at udfolde sig kreativt, opbygge nye fællesskaber og få flere oplevelser i naturen. 

Næste kursus starter op mandag den 17. maj og kvinder i alle aldre er velkommen. Vi tager selvfølgelig de nødvendige hensyn og overholder alle corona-restriktioner og retningslinjer. Skulle du have lyst til at deltage på kurset kan du tilmelde dig på mail til [email protected]  Skriv dit navn, hvilket sprog du taler og om du er på barsel og derfor medbringer din baby. Bor du udenfor Kerteminde – fx i Munkebo, er der mulighed for at få udleveret et midlertidigt rejsekort. Hvis du har brug for det, skal du også oplyse det ved tilmelding.

Tilmelding skal ske senest fredag den 14. maj. 

Forløbsplan tilsendes på mail efter tilmelding.

Skriv dit navn, hvilket sprog du taler og om du er på barsel og derfor medbringer din baby. Bor du udenfor Kerteminde – fx i Munkebo, er der mulighed for at få udleveret et midlertidigt rejsekort. Hvis du har brug for det, skal du også oplyse det ved tilmelding.