Mød brodøserne

Hver onsdag kl. 11-13 kan man træffe en gruppe brodøser i Alheds atelier. De syr kopier af diverse broderede genstande fra villaen: En cirkelrund dug med uldbroderier, flere sofapuder, drejlsvævede håndklæder med monogram, bordløbere af hørlærred, to tevarmere, hvoraf den ene er komponeret og syet af Christine Swane på en bund af et ternet viskestykke og mange andre smukke ting.
Kig forbi, de viser meget gerne frem.