Nyhed19. januar 2021
Johannes Larsen Museet har fået en fornem gave. Lone Jørgensen, Odense, har beriget os...
Henne Kirkeby Kro ved Vesterhavet har åbnet en ny
værelsesbygning, “Jægerhuset”, der tilegnes Johannes Larsen, som
igennem 30 år opholdt sig på kroen og i naturen omkring.
Eftertragtet natur
Johannes Larsen kom i området omkring Henne Kirkeby Kro og Filsø
på grund af de mange trækfugle, der dengang mellemlandede her om
foråret og efteråret. Faktisk er det i år præcis 100 år siden,
at Johannes Larsen begyndte sine mange jagt-, tegne- og maleophold
ved Filsø, og i de efterfølgende 30 år tilbragte han adskillige
uger om året indlogeret på kroen. I dag er området blev købt af
Aage V. Jensens Naturfond, der er atter kommet vand i søen, og nu
venter man på, at det rige fugleliv skal vende tilbage.
Fotokunst med inspiration fra Larsen
Kunsten har fået en særlig plads i det ny værelseshus. Henne
Kirkeby Kro har inviteret den danske fotokunstner Astrid Kruse
Jensen (f. 1975) til at skabe en serie fotografier med udgangspunkt
i Johannes Larsens “fodspor”. Billederne spejler den smukke og
samtidig barske natur, der udfolder sig lige uden for vinduerne, og
meningen er, at gæsterne i Jægerhusets værelser skal opnå den helt
særlige stemning, som Johannes Larsen må have oplevet under sine
ophold.
En hyldest til Johannes Larsen
Haven omkring Jægerhuset er anlagt som “jysk hede” for at
fuldende indtrykket – og hyldesten til Johannes Larsen. Jægerhuset
er en stiliseret udgave af en firlænget vestjysk klitgård. Den er
opkaldt efter en jagthytte, der i gamle dage lå ved siden af kroen.
Bygningen indeholder seks dobbeltværelser og en suite, kaldet
Johannes Larsen-suiten.
De første overnattende gæster i de nye værelser blev modtaget d.
14. juni.
Tilmeld dig nyhedsbrev herunder.
Billet til Johannes Larsen Museet. Børn under 18 fri entré. Billetter til arrangementer skal købes i shoppen.