fbpx
14. august 2019

Fuglekunst kan også være ballet

Elever fra Den Kgl. Balletskole opfører Svanens Død og Svanernes Dans i anledning af udstillingen FUGL 2019.

Den 27. september åbner udstillingen FUGL 2019, hvor 75 udvalgte danske billedkunstnere samlet gør status for, hvor dansk fuglekunst er netop nu.
Men faktisk får den performative kunst også plads på museet. For den 21. oktober vil elever fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense præsentere to berømte danse med fuglen som motiv.
Det drejer sig om “Svanens Død”, der er en dramatisk solo fra Dyrenes Karneval af Camille Saint-Saëns, og “Svanernes Dans”, der er klassisk ballet i svanekostumer til musik fra Svanesøen af Tjajkovskij og koreografi af Charlotte Khader.
Arrangementet er først og fremmest målrettet skoleklasser fra Kerteminde Kommune. Men interesserede borgere er også velkomne.
Forestillingerne er støttet af Kerteminde Kommunes eventpulje.
Læs mere om arrangementet her.