fbpx
2. oktober 2013

Fuglekunst til ‘fuglehuset’

I sidste uge købte museet et Knud Kyhn maleri på Bruun Rasmussen
auktion. Værket forestiller en toppet lappedykker med unger på
vandet. Knud Kyhn (Maler, keramiker og billedhugger) var måske især
kendt i den bredere befolkning for sine dyrefigurer af glaceret
stentøj fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Kyhn videreførte i den
forstand traditionen fra fynboerne, og var ligesom Johannes Larsen
meget optaget af at skildre fugle og deres bevægelser.

Museet har længe gerne ville have et godt Knud Kyhn-maleri til
sin samling. Især fordi det på mange måder er relevant og
interessant at have denne fuglemaler repræsenteret i et museum
dedikeret til en af Danmarks bedste fuglemalere. Dette hænger også
sammen med ønsket om at få opført et “fuglehus” i tilknytning til
museet. Dette “fuglehus” skal være en afdeling specifik for
fuglekunst, og her skal både nationale og internationale
fuglekunstnere være repræsenteret. På nuværende tidspunkt er
planerne på tegnebrætttet, men det er museets håb, at tilbygningen
bliver en realitet inden for de nærmeste år.