fbpx
19. januar 2021

Gammelt venskab bag en flot donation til samlingen

Johannes Larsen Museet har fået en fornem gave. Lone Jørgensen, Odense, har beriget os med maleriet ”Havlitter”, 1920, af Johannes Larsen. Der er tale om en klassisk, maritim fugleskildring fra en vigtig periode for kunstneren, og værket supplerer på flot vis Larsen-samlingen på museet.

Denne fine donation er betinget af, at museet lader fremstille en indrammet fotostat af maleriet til giveren Lone Jørgensen, der har været så generøs at betænke Møllebakken med maleriet af havlitterne, der passer så fint ind i både den eksisterende samling og i det fokus, som naturligt har hovedvægt på Larsen-parret, her hvor de levede og arbejdede. Det er altså et gammelt venskab med Johannes Larsen og en glæde ved stedet og museet, der nu betyder, at maleriet skulle netop hertil.  “Fra Johannes Larsen Museet siger vi stor og varm tak og ser frem til at præsentere nyerhvervelsen for vores gæster, når maleriet har været forbi konservator, og vi igen har mulighed for at slå dørene op”, siger leder af Johannes Larsen Museet, Jeppe Priess Gersbøll. Herudover regner museet med, at der følger et avisinterview med giveren, når forholdene bliver til det. Her venter flere interessante erindringer om det gæstfrie hjem på Møllebakken, om kunsten og om de mennesker, der selv har oplevet det. 

Varierede fuglemotiver gennem Johannes Larsens lange kunstnerliv

Johannes Larsen er om nogen kendt som ”fuglemaleren” i dansk kunst. Herom er der ingen tvivl, men denne position rummer imidlertid nogle nuancer og udviklingstrin, der ofte overses i den tilsyneladende så konstante produktion af fuglemotiver gennem kunstnerens lange karriere. For mens Larsen i starten helst skildrede de døde fugle i studier fra sine jagter, så blev de levende fugle og egentlige fuglescener først ind i 1900-tallet en integreret del af hans kunstneriske repertoire, en naturlig følge af både hans kendskab til fuglene og fortroligheden med deres levesteder – og af den store interesse for hans nye malerier fra et købedygtigt publikum. Johannes Larsen var samtidig kendt som skildreren af kystlandskabet og det maritime, og det var i foreningen af landskab og levende fugle, at han især sin kunstneriske ”opdagelse” af Filsø fandt formlen: Det store maleri med landskab eller vandflade og så de levende fugle i deres rette element. Herfra tog det for alvor fart med skildringer fra søer, heder, marker og ikke mindst, det åbne vand.

Det nye maleri, som også er årets første donation, ”Havlitter” fra 1920 (olie på lærred, 90 x 130 cm) er et typisk eksempel på Johannes Larsens naturkunst som maler –  den bølgende havflade under en bevægelig himmel med flyvende og svømmende fugle. Scenen indtages her af andefuglen havlit, der med sin smukke fjerdragt, især hannens lange halefjer, naturligt tiltrak malerens interesse, også i flere andre sammenhænge. Det var især de trækkende fugle langs kysterne, der gav udslag i motiver som disse, hvor maleren lader os komme tæt på fuglene i deres rette element. Johannes Larsen formåede særligt i netop den slags værker at formidle sin egen fascination og omsætte den til et sanseligt, koloristisk følsomt og velkomponeret udsagn. Billedet er jo en fiktion, og figurkompositionen er overbevisende kunstnerisk udført, men den er ligeså meget båret af kunstnerisk håndelag som af indsigt i de pågældende fugles fremtræden og bevægelsesmønster. Malestilen er bredt anlagt og helhedsorienteret, men samtidig er de nødvendige detaljer, fuglenes fjerdragter og bølgernes former skildret, så man ikke er tvivl om artens karakter og vejrliget ”den dag”.

Venskabet med familien Larsen og maleriets proveniens

Værket med ”Havlitterne” har altid været i familien Jørgensens eje. Giverens farmor, døbt Ingeborg Gertrude Margrethe Nielsen Vesterdal, kaldet ”Drude”, blev født 1873 og døde 1941. Hun var gift med lærer Jørgen Sørensen Jørgensen, men blev enke i 1916. ”Drude” Jørgensen var forpagter af Fyns Forsamlingshus, Kongensgade 64-68 i Odense, hvor mange kunstnere og åndspersoner mødtes i mellemkrigsårene, og hvortil Johannes Larsen udførte sin maleriserie til ”Den grimme ælling”. Giverens bror oplyser, at der i Fyns Forsamlingshus foruden restaurant også var en ”slyngelstue”, hvor det var populært for daværende danske forfattere og kunstnere at komme, fordi man dér kunne fordrive tiden med ligesindede mellem togafgangene fra den nærliggende banegård. Måske er det her, at Drude etablerede sit venskab med Johannes Larsen og efterfølgende kunne opbygge en større samling af hans malerier, bl.a. bestillingen af serien til ”Den Grimme Ælling”, som mange fynboer havde oplevet dengang. Efter ”Drude”s død blev en stor del af kunstsamlingen i krigens første år solgt til en kunsthandler af hendes sønner og enearvinger: Givers far prosektor Johannes Vesterdal Jørgensen og læge Palle Jørgensen. Johannes og Palle bevarede et nært venskab med Johannes Larsen og hans sønner, Andreas og Johan, hvilket medførte, at de hvert år mellem jul og nytår blev inviteret til frokost på Møllebakken. ”Drude” fik hos Bing & Grøndahl fremstillet et stel med Johannes Larsens illustrationer fra ”Den grimme Ælling”. I 2005 udlåntes dele heraf til museets udstilling om Fynbomalerne og H.C. Andersen, og museet har således før været i god kontakt med familien. Det nye maleri i samlingen på Johannes Larsen Museet, ”Havlitter”, har altid været i Jørgensen-familiens eje, og de mindes, hvorledes det altid havde en fremtrædende plads i hjemmenes stuer. Nu er det en fin pointe, at værket vender tilbage til Møllebakken, hvor det blev malet for hundrede år siden.