fbpx
1. juli 2014

Larsens og Kruse Jensens evighedslandskaber fra Filsø

Billedkunstner Astrid Kruse Jensen er gået i Johannes Larsens
fodspor i landskabet ved Filsø – Larsens fugleparadis, som
forsvandt, da søen i 1940’erne endelig blev inddæmmet og afvandet.
Nu er søen kommet tilbage, og Astrid Kruse Jensen har skabt en
serie værker af landskabet.  Udstillingen Within the Landscape
er lige nu aktuel på Johannes Larsen Museet. De store blå-grønne
fotografier fylder Længen og suger nærmest gæsterne ind i en
verden, der ligger et sted på grænsen mellem melankoli, drøm og
slørede minder. Det er første gang, at Astrid Kruse Jensen har en
udstilling på kunstmuseet i Kerteminde.

“Det er altid interessant at forholde sig til det sted, hvor man
skal udstille, og det er spændende at se sine værker i forskellige
kontekster,” siger Astrid Kruse Jensen. “De fotografier, der er
vist på Johannes Larsen Museet, er skabt omkring Filsø, hvor
Johannes Larsen jo også tog til for at skabe nogle af sine
betydeligste værker. Han tog  væk fra sin sædvanlige base og
udfordrede og afprøvede nye sider sig selv.”

Kunstneren fortsætter: “Jeg synes, jeg kender Johannes Larsens
billeder godt efter dette projekt. Jeg har altid været optaget af
Fynboernes værker og især af deres hustruers – navnlig Alhed, som
jo lige som mig selv er en kvindelig kunstner. Alheds kunst var et
udtryk for hjemmet og familien, mens Johannes Larsen tog sig af
landskabet.”

Ligesom Johannes Larsen har Astrid Kruse Jensen blik for
enkelheden i landskabet omkring Filsø – de flade linjer i land og
vand og den høje himmel. Og som Johannes Larsen vælger hun også at
tilstræbe enkelheden i værkernes udtryk, f.eks. med en lav
horisontlinje og et landskab stort set uden fikspunkter. I flere
billeder indsætter Kruse Jensen dog en kvindefigur som betragter af
landskabet – en figur, der som Larsens fugle – peger tilbage mod
nuet og øjeblikket i evighedslandskabet.

Ligeledes ophæver både Astrid Kruse Jensen og Johannes Larsen
tiden i deres værker. Astrid Kruse Jensen arbejder i sin fotokunst
med et drømmende vemodigt genkaldende blik på landskabet, og
Johannes Larsen skildrer i sine smukke malerier fra området et
evighedslandskab. På en måde kombinerer Johannes Larsen nuet og
øjeblikket (også på døgnet) med en evighed, der er og bør være, og
dermed spænder det nøgternt registrerende ud til en naturreligiøs
besværgelse. I koblingen af Larsens og Kruse Jensens værker ophæves
den manglende forbindelse mellem Larsens Filsø fra før 1940’erne og
det nu genskabte Filsø, som Astrid Kruse Jensen har besøgt.

“Det er virkelig spændende at tage til områder, som kunstnere
før mig har ladet sig inspirere af,” fortæller Astrid Kruse Jensen.
“Som Filsø. Søen blev drænet og forsvandt under protester fra
Johannes  Larsen. Da søen forsvandt, holdt han op med at komme
der. Nu er den naturgenoprettet, og på den måde hænger både søen og
fotografierne ganske fint sammen: De er forsøget på at genskabe
noget, der var engang. Johannes Larsen var helt nede i jægerens
højde, i krattet, i intimsfæren – ved Filsø dette mere end i hans
andre billeder. Det er et fascinerende natursyn. Jeg har forsøgt at
gøre noget tilsvarende, men samtidig lagt en anden vinkel på
landskabet.”

Selv om der noget bagudskuende i Within the Landscape – en måde
at forholde sig til fortiden og alligevel se den i et nyt lys – er
der samtidig en moderne og ny klang i Astrid Kruse Jensens kølige
værker. Det er vintage, melankolsk, og på en eller anden måde føles
hvert billede som en scene fra en film. Som beskuer ønsker man at
få hele den historie med, der på en eller anden måde er gået tabt i
billedets evige øjeblik. Det rammer fint denne højteknologiske
tidsalders længsel efter retro og nostalgi og smelter på den måde
sammen med tonerne fra det aktuelle, amerikanske popfænomen Lana
del Rey.

Fotos: Johannes Larsens maleri: Filsø med Henne Klitter,
1914 og Astrid Kruse Jensens Within the Landscape fra Filsø. Begge
kunstnere skildrer de flade linjer i land og vand og den høje
himmel.