fbpx
25. august 2021

Mindeord om Hugo Madsen

Af museumsdirektør Erland Porsmose, Østfyns Museer

Forhenværende lektor Hugo Madsen er i en alder af 95 år stille sovet ind på plejehjemmet Fjordly, hvor han tilbragte sin sidste tid, og taknemmeligt påskønnede den omsorgsfulde behandling han nød der.

Hugo blev født i Kerteminde og tilbragte – bortset fra studietiden i København og nogle få år i Ålborg – hele sin tilværelse i fisker- og kunstnerbyen. Han var Kerteminder med meget stort ”K”, elskede sin fødeby og værnede om sine forældres minde som håndværkere og handlende i byen, ja faktisk boede Hugo igennem årtier i sit barndomshjem, der som et veritabelt museum husede minderne også fra en svunden tid. Og alligevel var Hugo langtfra en hjemmefødning. Han elskede at rejse og at opleve, ja i en rimelig moden alder begav han sig endog på et flodkrydstogt op ad Amazonas, og hver gang hjembragte han et væld af oplevelser og interessante kulturminder.

Men frem for alt var Hugo historiker. Han underviste generationer af unge håbefulde gymnasieelever. De første år i Ålborg, men siden igennem en hel menneskealder på Katedralskolen i Odense. Selv stiftede han ikke familie, men kollegerne og ikke mindst eleverne blev jævnligt en del af vennekredsen, og jeg har ofte oplevet, hvordan hele grupper af tidligere elever er kommet på besøg i Hugos hjem i Vestergade, Ja endnu på 95-års dagen i juni dukkede der en tidligere elev op helt fra Ålborg-tiden. Som lærer var Hugo en personlighed, der blev husket, såvel for sin ildhu og sit temperament, som for sin forsonende og underfundige humor. Han var en god og inkluderende menneskekender.

Også i Kerteminde fik Hugo sat et markant aftryk som formand for museets bestyrelse fra 1978 til 2000. I sjælden grad var man aldrig i tvivl om, at formanden brændte for museets sag og arbejde. Ingen opgave kunne være for stor eller for umulig, og naturligvis burde kommune og stat levere de fornødne økonomiske midler til arbejdet. Det skulle da bare mangle!

Det blev således i Hugo Madsens tid som formand, at museet blev professionaliseret og statsanerkendt, og at den gode gamle Farvergård blev suppleret med Høkeren og siden med Johannes Larsen Museet og Vikingemuseet Ladby, hvis drift blev overtaget fra Nationalmuseet.

Museumsformand Hugo Madsen på talerstolen ved åbningen af Johannes Larsen Museet 29. juni 1986
Museumsformand Hugo Madsen på talerstolen ved åbningen af Johannes Larsen Museet 29. juni 1986


Bevaringssagen og Bevaringsforeningens arbejde havde tillige Hugos store interesse, hvortil kom at bogelskeren Hugo Madsen med stor glæde så frem til og fulgte med i museets udgivelsesarbejde hvad enten i kunst-, arkæologi- eller historie-genren, og selv bidrog han jævnligt med artikler til museets årsskrift, Cartha.

Hugos far, glarmester Johannes Madsen, havde selv spillet en aktiv rolle ved Kerteminde Museums etablering i 1930’erne, hvortil kom at han som glarmester og udstillingsarrangør igennem mange år bistod byens store kunstnere Johannes Larsen og Fritz Syberg. Stuerne derhjemme var derfor tæt besat med byens og egnens kunst, hvortil kom en imponerende bogsamling, ikke mindst med førsteudgaver af Kertemindes store forfatterprofil: Frederik Paludan Müller. På fascinerende vis formede dannelsen af Johannes Larsen Museet således en forunderlig helhed omkring Hugos liv og virke, og det er næppe for meget sagt, at åbningen af netop det museum for publikum den 29. juni 1986 blev et kulturelt højdepunkt i Hugo Madsens liv.

Selv var Hugo en beskeden mand. ”Jeg kan kun gå i store mænds fodspor”, lød en af hans typiske sentenser, men med sin viden og sit engagement bidrog han meget til kulturlivet igennem hele sin formandstid. Da han efter eget ønske gav stafetten videre, blev han som en velfortjent gestus udnævnt til æresmedlem af Museumsforeningen. Han fortsatte da også sit engagementet i museets virke ved deltagelse i mange arrangementer, ligesom han indtil sin død fortsatte som bestyrelsesmedlem i to af museets støttefonde: Tulle og Nans Fond samt Amandafonden.

Da helbredet begyndte at svigte, ønskede Hugo at fuldende den store indsats for formidlingen af Kerteminde kunstnernes og byens historie ved at skænke sin kostbare bogsamling og rækken af centrale kunstværker til museet.

Et usædvanligt menneske, en velkendt skikkelse i byen og et ivrigt kulturmenneske er gået bort. Æret være Hugo Madsens minde.

Bisættelsen sker fra Kerteminde Kirke onsdag den 1. september kl. 11.