fbpx
26. september 2014

Sensommerkoncerter i 25 år

Et kig tilbage på 25
koncertsæsoner

Af Birgit Tengberg, arrangør

Ideen med at arrangere koncerter på Johannes Larsen Museet fik
jeg i 1989. Jeg syntes, der manglede et klassisk koncertliv i
Kerteminde, og da det dengang nye Johannes Larsen Museum i 1990 fik
sin første udvidelse for at kunne rumme Pax samlingen, var dét et
oplagt sted at realisere ideerne. Desuden havde jeg en personlig
tilknytning til museet, da jeg er født og opvokset i Kerteminde.
Som barn kom jeg i villaen på Møllebakken, fordi min mor spillede
bridge med Else Puf, som var Johannes Larsens svigerdatter. Maleren
husker jeg som en gammel, stille mand, der sad i stuen, og som man
sagde pænt goddag til, når man kom ind.

Jeg besluttede at arrangere fire varierede koncerter på fire
søndage i september. Jeg valgte september, fordi de fleste andre
koncerter på Fyn fandt sted i juli eller i august. Tidspunktet blev
fastsat til kl. 16.30, fordi museet var åbent for gæster til kl.
16. Der blev bygget et podie til musikerne, en akustiker lavede
lydmæssige forbedringer i salen, men der var også brug for et godt
flygel. Det måtte vi leje de første mange år, indtil museet af
Kerteminde Kommune fik et stort, flot Fazioli koncertflygel i
anledning af Vingens indvielse. Den 2. september 1990 kunne den
første Sensommerkoncert gå i luften: den fynske Carl Nielsen
Kvartetten spillede strygekvartetter af bl.a. Franz Syberg – og det
er den samme kvartet, der bliver spillet ved Kammermusikfestivalen
i år. På denne måde er der en ring, der er sluttet.

Konceptet med fire Sensommerkoncerter i september skulle vise
sig at holde den samme form helt frem til i år, hvor vi har haft én
Sensommerkoncert med tre musikere fra Wien. Men i stedet for at
afvikle de tre sidste som vanlig, har vi samlet alle koncerter
under ét i en kammermusikfestival med fem koncerter den sidste
weekend i september. En sådan festival åbner mulighed for mere
intense musikoplevelser, hvor publikum får bedre lejlighed for at
snakke med hinanden. De bliver således medskabende til den helt
specielle festivalstemning. Desuden kan musikerne spille på skift
og indgå i forskellige sammenhænge, så de kan præsentere et mere
varieret program.

Musikere er et meget disciplineret folkefærd. Hvis man tæller
alle de Sensommerkoncerter, der har fundet sted siden 1990, sammen,
bliver det til 97 i alt. Af dem, er der kun én, der ikke er blevet
gennemført som planlagt pga sygdom, og det var i 2004. Aflysningen
kom i sidste øjeblik, og jeg måtte ringe rundt til forskellige
musikere, jeg kendte, men ingen kunne springe ind med så kort
varsel, indtil et lyst hoved sagde: ‘Hvorfor ringer du ikke til
Trio con Brio? Hvis én af dem kan, kan de alle sammen. Pianisten og
cellisten er ægtepar, cellisten og violinisten er søstre, og alle
tre bor på samme adresse.’ Det viste sig at være en rigtig god idé.
Trioen kunne godt, og de kom til Kerteminde og spillede en
fremragende koncert. Publikum fik ganske vist en helt anden
oplevelse, end de havde betalt for, men Trio con Brio tog dem med
storm. Så de er siden 2004 vendt tilbage med jævne mellemrum. Og da
jeg sidste år spurgte dem, om om de havde lyst til at eksportere
deres festivalkoncept til Kerteminde (de har deres egen festival i
Diamanten i København) slog de til. På denne måde er Trio con Brio
blevet basisensemble i Kammermusikfestival på Johannes Larsen
Museet 2014. De fem andre medvirkende musikere er så at sige valgt
af Trio con Brio, fordi de passer godt sammen i spillestil. Og alle
har det tilfælles, at de er musikere i verdensklasse!

Fra Sensommerkoncerternes første øjeblik har jeg ønsket, at der
skulle spilles både gammel og ny musik, fra barokken til vor tid.
Og jeg har også ønsket, at musikken skulle tiltrække forskellige
publikummer og forskellige aldersgrupper. Mange koncerter har budt
på en uropførelse, dvs et værk, jeg har bestilt hos en komponist.
Fx hos komponister som Anders Brødsgaard, Niels Marthinsen, Niels
Rosing Schow m.fl. Jeg har altid godt kunnet lide at overraske
publikum ved at præsentere dem for noget helt nyt og uprøvet. To
gange har jeg haft forfatteren Suzanne Brøgger til at læse nogle af
sine tekster op i samspil med en gruppe musikere, hvilket har
tilført musikken en ikke blot litterær men også spektakulær
dimension. Det samme var tilfældet, da forfatteren Ursula Andkjær
Olsen med søsteren, pianisten/danseren Julie Andkjær Olsen i 2006
optrådte med digte, klavermusik og flamencodans. Der har også været
koncert med to flygler, hvor museets Fazioli-flygel for en stund
har haft en artsfælle ved sin side. Koncertsalens akustik er hel
fantastisk til klavermusik, og to flygler klinger optimalt – ud
over at byde på den visuelle oplevelse det er at se to flygler stå
i ‘ske’. Jeg har blandet forskellige genrer, fx da jeg bad
operasangeren Solveig Lumholt optræde sammen med sin datter,
rocksangeren Cæcilie Norby. Eller da vi havde trompetisten Palle
Mikkelborg og Who Made Who rockmusikeren, den Kerteminde-lokale
guitarist Jeppe Kjellberg, som i 2013 skabte deres helt eget
musikalske univers med titlen Gråænder over Langø. Den propfyldte
sal kvitterede med stående applaus. Med Prokofievs ‘Peter og Ulven’
i et arrangement, der egnede sig til salen, og Trine Pallesen som
oplæser, har vi også haft børn på publikumsrækkerne. Og børn var
selv blandt de optrædende musikere, da den spillende familie
Slaatto på violin, bratsch, tuba, slagtøj i 2000 spillede Dyrenes
Karneval. Ganske andre publikummer mødte op, da Kopenhagener
Kabarett sammen med sangeren Helene Gjerris i 2009 leverede deres
tyske kabaretsange fra mellemkrigsårenes Berlin, så variation har
ikke manglet i de forskellige koncertudbud.

De fleste af de musikere, der har optrådt på museet, har jeg
haft en personlig forbindelse til. Det gælder også jazzmusikere,
som jeg har hørt i Nordspanien, hvor jeg i en årrække arbejdede som
kontaktperson for en jazzfestival til fremtrædende danske
jazzmusikere. På denne måde fik jeg hyret navne som Bob Rockwell,
Uffe Markussen, Søren Kjærgaard – og verdensbassisten NHØP, som
spillede en uforglemmelig koncert sammen med Ole Kock Hansen i
2003. Da jeg året forinden spurgte NHØP, om han havde lyst spille
en koncert i Kerteminde, husker jeg at han lyste op i et smil og
svarede: ‘Johannes Larsen Museet? Ja, det vil jeg rigtig gerne.
Derfra har jeg et godt minde, der holdt mine forældre deres
sølvbryllup. ‘

På et tidspunkt havde jeg også en personlig kontakt til den
amerikanske internationale klarinettist Richard Stolzman, og i 1998
gav han koncert med sin kone og to store børn. Det var ganske vist
uden for Sensommerkoncert-sæsonen, men en mand som ham måtte man
tage, når det passede i hans kalender. Han syntes, det var sjovt at
komme til Danmark sammen med sin spillende familie, det var ikke
noget de plejede at gøre. Det blev da også en event, som tiltrak
publikum fra nær og fjern. Og jeg måtte knibe mig selv i armen over
at have det store, internationale klarinetnavn spillende lige foran
mig på scenen. Også et venskab med den danske cellist Jørgen Fog
fra Wiener Filharmonikerne har muliggjort flere optrædende med ham
og andre musikere fra det navnkundige orkester.

I 1994 havde jeg engageret tre musikere, men ved en fejl havde
de booket sig ud til at spille koncert i København samme aften kl.
20. Hvordan løste de det? Ja, de bookede en helikopter. De landede
på Nordstranden, spillede en fantastisk koncert på museet og
lettede efterfølgende fra deres helikopter, der stod og ventede på
dem. Og de nåede koncerten kl. 20 i København. De formøblede
formentlig hele deres honorar på leje af helikopter, men var jo
deres sag. En ganske cool måde at overholde sine aftaler på.

Nu står Kammermusikfestival på Johannes Larsen Museet 2014 for
døren. Det bliver en musikalsk fest at høre otte store musikernavne
spille fem koncerter fordelt over to dage, og vi glæder os
meget. 

Læs mere
om Kammermusikfestivalen her.