fbpx
28. juni 2013

Stort maleri af Johannes Larsen tilbage i Kerteminde

Johannes Larsens største maleri på lærred er atter tilbage på
Møllebakken i Kerteminde. Maleriet befandt sig i Danske Banks
afdeling i Odense, men da en væg skulle rives ned i afdelingen, var
det svært at finde en plads til det 8 kvadratmeter store
billede. 

I Danske Banks afdeling i Kerteminde var der heller ikke plads
til maleriet, der viser svaner, ænder og blishøns ved Filsø, men
heldigvis blev det foreslået, at maleriet – selvfølgelig – skulle
tilbage til Johannes Larsen Museet. Det betyder, at museets gæster
nu kan nyde det kæmpe store billede sammen med mange andre smukke
værker af fuglekunstneren i Samlingen på Johannes Larsen
Museet. 

Det var et større projekt at flytte det store maleri fra Danske
Banks regionshovedkontor i Odense til Kerteminde. TV2 Fyn har lavet
en lille video om flytningen som kan ses
her
.