W.H. Johnson: Solsikker i vase, u.å., olie på lærred, 50 x 60 cm. Foto: Johannes Larsen Museet

Oplev en nyophængning i Samlingen med tre nyerhvervelser fra 2020, samt et hovedværk fra museets samling af den amerikanske maler William H. Johnson (1901-70), der i 1930’erne boede i Kerteminde. Johnson regnes i USA blandt de betydeligste amerikanske kunstnere i det 20. århundrede, og en stor del af hans værker findes i dag bevaret på The Smithsonian Museum i Washington D.C.

Johnson var født i Florence, South Carolina, og ifølge hans eget udsagn var faderen sort, mens moderen havde indianske rødder. Som helt ung drog han til New York, og hans maleriske talent blev hurtigt åbenlyst. I 1926 rejste han over Atlanten og tog ophold i Paris, hvor han blev fortrolig med de moderne strømninger i fransk malerkunst – fra Cézanne, Pissaro og Van Gogh til Modigliano og Soutine. Men Johnson faldt ikke til i byen. Han rejste sydpå til Cagnes-Sur-Mer i Provence, der var et internationalt samlingssted for kunstnere. Det var her, Johnson i 1928 mødte sin kommende hustru, den danske væverske Holcha Krake, der var vokset op på Hindsholm, nord for Kerteminde. Efter tre år i Europa vendte Johnson tilbage til USA, hvor hans nye billeder vakte opmærksomhed.

W. Johnsons kunstnerliv i Kerteminde
Herefter drog Johnson til Danmark, hvor han i 1930 giftede sig med Holcha. Parret kom til at bo i Kerteminde ganske tæt på Møllebakken. I Kerteminde afprøvede Johnson sin kunst i forhold til den motiv- og formverden, han havde mødt hos kunstnere som bl.a. van Gogh og Edvard Munch. Johnson afsøgte mulighederne i fynbomalernes motivverden. Men mens Johnson kun i begrænset omfang fik kontakt med de ældre Kerteminde-kunstnere, Johannes Larsen og Fritz Syberg, knyttede han sig tættere til jævnaldrende kunstnere, især Regnar Lange. Johnsons foretrukne lokalitet i Kerteminde var Lillestrandens pittoreske og intime fiskermiljø, hvor han omgikkes de lokale fiskere. 

Trods de store forskelle i udtryk var Johnson, ligesom Johannes Larsen, tiltrukket af købstadens gamle gadeforløb og de røde tegltage, hvilket ses i et hovedværk fra den danske periode – “Udsigt over byens røde tage mod Svanemøllen i Kerteminde”. 

Som maler ønskede Johnson at udtrykke sit eget sinds voldsomhed, og indflydelsen fra den franske ekspressionisme med stærke farver, forvredne perspektiver og bugtende motiver er tydelig i mange af Kerteminde-billederne. I Langegade-billedet har kunstneren anvendt en hulspejl, hvilket ses i det helt særlige konkave udtryk.

Tilbagerejse til den amerikanske motivverden
Under indtryk af nazismens fremvækst forlod Johnson og Holcha dog Danmark i oktober 1938 for at slå sig ned i USA. Hjemrejsen til USA i 1938 blev også en bevidst tilbagevenden til en mere ikonisk, amerikansk motivverden, der nærmer sig tegneserie og -plakatmediet – først i gadescener fra Harlem og siden i skildringer fra det sydstatsmiljø, hvor han var vokset op. Holcha blev syg og døde i begyndelsen af 1944. Et tab, Johnson aldrig overvandt.

Efter krigen søgte Johnson tilbage til Danmark og Norge, men han endte med et omflakkende liv præget af frembrydende sygdom. I 1947 blev Johnson indlagt på et statshospital i USA med en sindslidelse, og her tilbragte han de sidste 23 år af sit liv.

Nyerhvervelser, som museet har kunnet føje til Johnson-samlingen
I sommeren 2008 besøgte en gæst Johannes Larsen Museet og oplyste, at hendes forældre i sin tid havde været kunstsamlere, og blandt andet i 1930erne havde indkøbt en række værker af William H. Johnson, som ejeren med tiden ønskede skulle tilgå museet. På den måde blev museets Johnson-samling væsentligt beriget. I 2020 henvendte ejeren sig atter til museet med et ønske om at skænke yderligere tre malerier. De tre nyerhvervelser er –  Gade i Kerteminde, Solsikker i vase og Blomsterbuket i krukke, der viser bredden i Johnsons udtryk – fra det pastose og kraftfulde (inkl. ramme) gademotiv, over de tydeligt van Gogh-inspirerede solsikker, til en afdæmpet opstilling med blomster, der har lighedstræk med bl.a. Alhed Larsens koloristisk orienterede opstillinger.