SOMMERFERIE
fra uge 26-32
Fynboernes farver på paletten – sommerferie på Johannes Larsen Museet
Besøg Johannes Larsen Museet i sommerferien og lad os sammen male verden i Fynboernes levende farver.
Velkommen til Johannes Larsen Museet, hvor du kan opleve Fynboernes unikke farver på paletten i løbet af din sommerferie. Fra den 27. juni til den 10. august kan du deltage i vores spændende aktivitet sammen med museets dygtige formidlere og udforske oliemaleriets magi.
Hver tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 11 og 14 har du mulighed for at fordybe dig i kunsten at male med oliemaling. I det fortryllende haveområde ved Møllebakken finder du vores telt, hvor vi vil fange lyset, landskabet, stemningen og de smukke blomster og dyr sammen. Vi arbejder med farver, der minder om dem, som Fynbomalerne brugte, lige fra den lysende neapelgul til den tindrende ultramarinblå og den dybe, mystiske dodenkop.
Vi vil ikke blot male, men også dykke ned i Fynbomalernes brug af farver til at beskrive den verden og natur, der omgav dem. Du vil lære om deres teknikker og udforske, hvordan farverne blev anvendt til at skildre deres oplevelser og omgivelser.
Det praktiske
Hvor: Museumshaven
Hvornår: Tirsdage, onsdage og torsdage kl. 11-14
(OBS: Kom senest kl. 13)
fra 27. juni til og med 10. august
Uge 26-27 – ”Mal med din bedste” i haven eller teltet. Oliemaleri for alle, men især børn og bedsteforældre.
Uge 28- 32 – ”Farvespil – Fynbomalernes palet”. Oliemaleri for alle.
Gratis, når entréen er betalt
Gratis entré for børn og unge under 18
Plads til 15 deltagere i teltet
Ingen tilmelding eller reservation
Deltagelse efter først-til-mølle princippet
Årets sommerudstilling: FARVESPIL. Fynbomalernes palet
Særudstilling: Farvespil. Fynbomalernes palet
17. juni til 24. september
I sommeren 2023 viser Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet sideløbende hver en stor særudstilling med fokus på kunstnergruppen Fynbomalernes farver.
Sted: Johannes Larsen Museet
Tid: Mandag – søndag kl. 10 -17
Gratis rundvisninger i sommerferien
Rundvisning: FARVESPIL- Fynbomalernes farver
Onsdage - lørdage- søndage
Kom med én af vores guider og hør mere om den aktuelle særudstilling FARVESPIL. Fynbomalernes palet
Mødested: Vingen
Tid: kl. 14.00
Rundvisninger med Ane Talbot
Hver mandag og fredag mellem 7. og 25. august
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en inspirerende og informativ rundvisning i Ane Talbots selskab, hvor du kan udforske kunstnerhjemmet og dets omgivelser på Møllebakken.
Mødested: Vinhuset i haven
Tid: Mandag og fredag (7.-25.8.) kl. 11.00
Rundvisning: Farvespil i børnehøjde
Tag hele familien med på rundvisning i sommerens særudstilling, Farvespil. Fynbomalernes palet. På denne rundvisning skal vi sanse, snakke og undersøge farvernes uendelige univers!
Tirsdage og torsdage kl. 11.30 i ugerne 29, 30 og 31.
Mødested: Vinhuset i haven
Tid: Tirsdage og torsdage kl. 11.30 i uge 29, 30 og 31.
Rundvisning: Havens historie
Lørdage mellem 3. juni og 26. august
Kom med én af vores guider og hør mere om Johannes Larsen Museets have.
Havevandringen er således en fortælling om stedet, dets ånd og hvordan anlægget har udviklet sig fra begyndelsen til det museum, der ligger her i dag.
Mødested: Vinhuset i haven
Tid: Lørdage mellem 3. juni og 26. august kl. 11.00
Rundvisninger i udstillingen Lars Rastrup. Den glemte maler og fotograf fra Munkebo
Onsdage fra 28|6 til og med 9|9 kl. 11.00
Hver onsdag over sommeren kan du komme med på en gratis rundvisning i udstillingen Lars Rastrup. Den glemte maler og fotograf fra Munkebo.
Mødested: Vinhuset i haven
Tid: Onsdage fra 28.6. til og med 9.9. kl. 11.00
Varighed: ca. 30 min.
Rundvisning i Villa og Værksted
Søndage kl. 11.00
Kom med én af vores guider rundt i Larsen-familiens smukke Villa og i Værkstedet hver søndag kl. 11.00
Mødested: Vinhuset i haven
Tid: Søndage kl. 11.00
Museets stemningsfulde café i Kerteminde
Kaffehuset er en integreret del af museumsoplevelsen. Museets besøgende er ikke bare besøgende, de er gæster i et kunstnerhjem.
I Kaffehuset vil vi gerne give vore gæster en sanselig oplevelse, der tager udgangspunkt i stedet og dets tradition. Det er forestillingen om det gode – men også enkle – liv i pagt med naturen og med årstidens råvarer, heraf urter fra museets køkkenhave, samt godt bagværk.