Land art og natursyn

Sted: Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, Kerteminde
Varighed: 2 timer
Målgruppe: 7.-10. klasse samt ungdomsuddannelser og VUC
Max. antal deltagere: 26

Med afsæt i Johannes Larsen Museets have og land art-kunstneren Alfio Bonannos skulpturelle værker, der er lavet af naturmaterialer og skabt til stedet, præsenteres kunsthistoriske tendenser samt væsentlige kunstneriske udtryk, der relaterer til landart og naturkunst.

Forløbet giver eleverne et kendskab til land art, kunstens brug af steder og steders potentialer samt mødet mellem kunsten og naturen, hvilket er én af Johannes Larsen Museets vigtigste opgaver at formidle. Eleverne præsenteres for forskellige idéværktøjer og vil gennem det praktisk skabende arbejde få kendskab til kunstnerens og designerens arbejdsmetoder, processer og materialer.

Efter et oplæg om land art arbejder eleverne med kreative idégenereringsmetoder og skitserer forslag til et land art-værk. Forløbet sluttes af med fælles fremlæggelse og evaluering.

Hvis der er særlige ønsker eller behov i forhold til forløbets indhold kan dette aftales nærmere.

Fag: Dansk og billedkunst
Pris: 550 kr.
Kontakt: Formidlingsinspektør Gudrun Katrine Heltoft på tlf. 51 29 87 40 eller mail: [email protected]

Forløbets efterlevelse af de forenklede fælles mål

Billedkunst

Billedfremstilling:

  • Eleven kan planlægge en kommunikativ billedproces fra skitse til færdigt produkt.
  • Eleven kan udtrykke sig i forskelligartede materialer og har viden om materialers udtryksmuligheder.
  • Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk og kommunikere betydning i stillede opgaver med selvvalgte udtryksformer.

Billedanalyse:

  • Eleven kan analysere billedgenerer i den visuelle kultur.
  • Eleven har viden om de visuelle kulturers billedgenrer.
  • Eleven kan undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet.