Af Jeppe Priess Gersbøll
Søndag den 12. marts kl. 16 lukkede særudstillingen ”Oluf Høst” efter godt to måneders overvældende publikumssucces.
I udstillingsperioden nåede hele 14.358 gæster at se udstillingen med den bornholmske mester i Kerteminde. Og ikke nok med det.
Der er en ingen tvivl om, at udstillingen også bidrog væsentligt til usædvanlig høje billetindtægter og omsætning i såvel kiosk som café. Det har summet. Nogle dage havde vi mere end 500 gæster, hvilket konkurrer med en virkelig god sommerdag.
Herudover nåede Kerteminde Museumsforening en længe attrået milepæl, de medlemstallet forleden nåede over de magiske 3000. Det tilskriver vi også denne ”omrøring” og fornyede interesse, så flere vil støtte de østfynske museer.
Det er meget usædvanligt med så høje besøgstal og aktivitetsniveauer her på museet, da vinterperioden ofte er stille og besøgstallene kan være beherskede, især i begyndelsen af året.
Naturligvis har dette givet anledning til at se nærmere på særudstillingsprogrammet for de kommende år, hvor Johannes Larsen Museet også vil prioritere større publikumssatsninger i vinterhalvåret. For vi er i den grad et helårsmuseum.
Også i pressen fik Høsts gæstespil på Fyn nogle flotte – og tidlige – anmeldelser med på vejen, bl.a. med fem stjerne i landsdækkende aviser som Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad.
Frontpersonalet oplevede mange førstegangsbesøgende, der i kraft af udstillingen fik øjnene op for vores sted. Mange af disse ”debutanter” på Møllebakken håber vi naturligvis at se igen – og mange gæster forlod stedet med en lyst til at gense Høst-udstillingen, opleve museets kommende særudstillinger og ikke mindst, fordybe sig i Alhed og Johannes Larsens kunstnerhjem og den særlige atmosfære, der knytter sig til fænomenet Møllebakken.
Ud over at pleje stamgæsterne, så er en vigtig opgave at skaffe nye kunder i butikken, så at sige. Men ikke for enhver pris. De gode tiltag skal også hænge sammen med vores hovedfortælling og særlige profil. Denne særudstillinger passer så fint ind i profilen kunst og natur, gerne i et nordisk perspektiv, og kunsthistorisk set og som solo-udstilling bygger den videre på linjen fra navnlig særudstillingerne med malerne Sven Havsten-Mikkelsen (2012) og Samuel Joensen-Mikines (2021), der begge havde berøringspunkter med Høst i deres karriere. De monografiske udstillinger – denne lidt traditionelle udstillingsform i en museumsverden, hvor alt er til debat og myter udfordres – kan altså stadig noget. Intet tænkt koncept kan opveje en god historie, der gør os klogere, og nogle billeder, der rører os, skabt af én person, som publikum kan leve sig ind og følge gennem en stor udstilling. Det så vi senest med Alhed Larsen i 2022, hvis effekter heldigvis er blivende, som del af stedets profil.
At Oluf Høst-udstillingen fungerede godt skyldes også det helt grundlæggende forhold, at der er tale om kunst af meget høj og meget konstant kvalitet. Simpelthen en maler, der brænder igennem hos publikum og som har noget tyngde og et udtryk, der rettelig placerer Høst centralt i 1900-tallets danske kunst, og hvis stjerne stadig lyser stærkt – og stærkere end mange andre, selv om tiderne skifter og mange andre udtryk kalder på opmærksomhed. Høst er således ikke en maler, som man let udstiller sammen med andre kunstnere, end ikke stil- og åndsbeslægtede kolorister og modernister fra perioden. Dertil er hans intense lærreder ganske enkelt så stærke, at de nemt ville tage pusten fra mere stilfærdige eller mere ujævne naboer. Ydermere er ”Oluf Høst” den første og største udstilling med kunstneren i mange år. Seneste større separatudstilling var på Arken i 2010, hvor Høst også sikrede en solid publikumssucces. Oluf Høst hænger rundt om på danske museer og han er godt repræsenteret i private kunstsamlinger. Først og fremmest er Høst forbundet med fødeøen Bornholm, hvortil han som moden kunstner slog sig permanent ned og blev ”den” Høst, som vi kender bedst med kernemotiver som gården Bognemark, naturskildringerne og ildebrandene, rundkirkerne, sildekoner, de religiøse parafraser og Orionbillederne.
I Gudhjem ligger perlen af et kunstnerhjemsmuseum, Oluf Høst Museet, der er hele præmissen for projektet. Johannes Larsen Museet skylder museumsleder Martin Brandt stor tak for at udlåne så godt som hele museets samling, heraf adskillige hovedværker, til udstilling i forbindelse med Høst-museets vinterlukning. Østfyns Museers direktør, Erland Porsmose, sidder i Oluf Høst Museets bestyrelse og har været sparringspartner over årene, og museumsinspektør Malene Ipsen har gennem adskillige år arbejdet med Høst-museets projekter ved siden af Johannes Larsen Museet, ligesom hendes familie kendte Høst (ikke mindst venskabet mellem Malenes far, forfatteren Henning Ipsen, og den meget ældre maler, illustreret her ved breve). På den baggrund var der gode organisatoriske og faglige muligheder for at realisere en både ambitiøs og repræsentativ visning af Oluf Høst i Kerteminde. Ud over Høst-museet fik vi mulighed for at låne værker på Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem Museum og ikke mindst hos en række efterkommere og andre private ejere af Høst-værker, der velvilligt lod deres værker låne ud. Det er en attraktion, når man i en særudstilling både kan vise hovedværker, mindre kendte værker og nogle billeder, der ikke normalt vises offentligt. Ikke mindst lykkedes det at opnå et værkudvalg, der illustrerede Høsts spændende udvikling som maler. Fra ungdomsårenes afsøgning af forskellige stilarter og udtryk (Er det virkelig også Høst, spurgte flere gæster) til alderdomsværkernes Orion-værker og andre sene malerier. En kunstnerisk karriere strakt over mere end 60 år. Dertil kom skitser, illustrerede breve, litografier og illustrationer. I alt omkring 100 værker.
Jo, Høst tog Møllebakken og publikum med storm. Tak for det.
