Der er noget særligt ved navne, der går i arv. De bærer historier, minder og forbindelser, som rækker langt ud over personens levetid. For nylig blev der gjort et lille, men hjertevarmt fund i Johannes Larsen Museets brevsamling, som viser, hvordan slægtsnavnet Alhed har fulgt Warberg- og Larsen-familien gennem generationer og stadig vækker genklang.
For nylig fyldte Ane Talbot, Alhed og Johannes Larsens barnebarn, 90 år. Et brev fra 1934 blev fundet kort efter, og det afslører de tanker og følelser, hendes forældre, Andreas (Puf) og Else, havde, da de skulle navngive deres nyfødte pige. Andreas (Puf) skrev dengang til sin bror Johan (Lysse) og svigerinde Elena (Bimse) og forklarede, hvordan de ønskede at opkalde deres datter efter deres mor, Alhed Larsen, som var gået bort syv år forinden. Han skriver:
”Grunden til at jeg skriver saa omgaaende er den, at den lille vistnok skal døbes i nær Fremtid og at jeg har fundet paa at hun skal hedde Ane Katrine Alhed Larsen. Else gør Indsigelse, for, siger hun, I har ladet I.A. staa aabent for mig og hun mener Alhed til Gengæld bør overlades Jer. Nu fordi vi bruger det kan I jo ogsaa godt bruge det, (…). Vi vil ikke bruge Alhed som Navn, hun skal kun have det for eventuelt senere Brug og desuden ved vi jo ikke om vi faar flere Døtre i Familien og jeg synes jo Navnet skal bevares selvom jeg ikke vil kunne lide at høre det. Nu vil vi gerne høre Jeres Mening herom, inden vi bestemmer os endeligt.”
Disse ord afspejler en fin balance mellem ønsket om at ære den afdøde mor og samtidig tage højde for fremtiden. Navnet Alhed blev givet som mellemnavn, ikke til brug i hverdagen, men som et kærligt minde – en arv, gemt til senere, måske endda til at gå videre til kommende generationer.
En tradition, der begyndte for længe siden
Dette brev minder os om, at familiens navnetradition går langt tilbage i tiden. Slægten Warberg gav allerede i 1600-tallet deres døtre navnet Alhed, hvilket ses på deres slægtstavle i Sct. Knuds Kirke i Odense. Gennem næsten 400 år har navnet levet videre som en kæde, der binder familiens kvinder sammen – en særlig arv, som minder efterkommerne om deres rødder.
I dag bærer flere af kvinderne i Larsen-familien navnet Alhed som en hyldest til deres mødre og bedstemødre – kvinder, som de aldrig mødte, men som de gennem navnet alligevel har en stærk forbindelse til.
