Johannes Larsen var i sin samtid, og den dag i dag, kendt som en af Danmarks bedste fuglemalere. Men udover fuglene, arbejdede han også ofte med havet i sine værker. Der kendes adskillelige værker med hav, strand og vand som enten hovedmotiv eller som dele af værker. Flere af disse værker kan ses lige nu i den aktuelle særudstilling på Johannes Larsen Museet En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910.
Havbadning i rekreativt og professionelt øjemed
Alhed og Johannes Larsens villa ligger lige ud til Nordstranden i Kerteminde. På den ene side af huset havde de deres egen trappe ned til stranden. I sommermånederne blev denne sti anvendt dagligt til strandture. På Nordstranden havde Alhed og Johannes Larsen deres eget badehus. Barnebarnet Ane Talbot fortæller, at de brugte badehuset flittigt i sommermånederne. Også den tilhørende badebro, hvor parret havde en lille jolle liggende.
Johannes Larsen var grundig med skabelsen af sine værker. Han genbesøgte ofte de samme motiver, og perfektionerede dem i løbet af sit lange virke som kunstner. I forhold til hav-billederne, var han ikke bange for selv at hoppe en tur i bølgen blå for at forstå havet. I 1947 skrev han således i et brev til veninden Lensgrevinden Christa Knuth:
”Jeg har faaet ryddet op og gjort rent i Værkstedet, saa jeg nu kan begynde igen paa det store Søbillede, jeg har svømmet paa Stedet hver Dag i den sidste Maaned saa jeg tror jeg ved en hel Del mere om Farverne og Belysningen end jeg vidste i Forvejen, nu skal vi se hvad det kan blive til.”
Johannes Larsen gjorde sig fortrolig med vandets farver og lys ved at mærke havet på egen krop. En håndgribelig, sanselig metode, der gav ham et indgående kendskab til motivet. Denne måde at gå til kunsten på, vækker genklang i hans værker. Som beskuer opleves naturen nærværende, netop fordi han bestræbte sig på at give en helhedsskabende men også umiddelbar gengivelse heraf.
Kertemindes strande
Der kendes værker fra både Lundsgaard Klinten, Kerteminde bugt og fjord samt strandene på Hindsholm af Johannes Larsen. I et ungdomsværk fra 1897 har Johannes Larsen portrætterede Alhed Warberg (gift Larsen) og sin søster Christine Larsen (gift Swane). På værket fungerer klinten og havet som en scene. Alhed og Christine har blikket vendt ud mod horisonten. Vandet er stille, himlen lyser romantisk i rosa toner. Stemningen fra både havet og kvinderne er fredfyldt. Året efter bliver Johannes og Alhed Larsen gift. Den romantiske og fine stemning der har indfundet sig i billedet her, er derfor heller ikke helt ude af kontekst med Johannes Larsens private liv. For Johannes Larsen er dette værk et atypisk billede.
Senere i sit virke arbejdede han med en mere direkte tilgang til de naturlandskaber og dyr, han kendte så godt. Kompositionerne med menneskerne blev skiftet ud med dyr. Senere blev hans motiver også mere reducerede, så der var færre elementer i værkerne. Det ses eksempelvis i det langt senere værk Dønning-Gråvejr-Kerteminde Bugt fra 1922. Motivet med dønningen er et motiv, han gentagende gange besøger. I Johannes Larsen Museet samling findes der en akvarel fra 1921. Efterfølgende malede han dønningsbilleder igen i 1938 (Fuglsang Kunstmuseum) og 1948 (Statens Museum for Kunst). At arbejde med et motiv gentagende gange, giver en stor fortrolighed mellem kunstner og motiv. Der kan perfektioneres, arbejdes med farver, lys og detaljer. Samtidigt fortæller det også om en stor glæde ved netop havet.
På særudstillingen En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910, kan værkerne Piger på Lundsgård Klint og Dønning-Gråvejr-Kerteminde Bugt opleves frem til d. 3 maj. Johannes Larsens værker med hav og strand som motiv er sat i samspil med værker af blandt andre Skagensmalerne. Udstillingen er overtaget fra Den Hirschsprungske Samling.
