pixel

Frivillig i havegruppen fylder 90 år

I dejlig sensommersol kunne vi i dag fejre vores frivillige og ihærdige ildsjæl Svend Larsen, som i denne uge fylder 90 år. Svend har været frivillig siden 2016 på Johannes Larsen Museet, hvor han blev involveret i det frivillige arbejde med køkkenhaven, samtidig med at han blev ansat til at hjælpe til i museets have.

Og det grønne arbejde er ikke fremmed for fødselaren, der de første 25 år af sit liv arbejdede på sin fars gartneri uden for Nyborg. Derefter blev det 40 år ved politiet, indtil han gik på pension, og efterfølgende flyttede med sin hustru til Kerteminde.

Svend blev overrasket af havegruppen og flere af museets ansatte med blandt andet kaffe og en fantastisk lagkage fra Kaffehuset.

”Det er imponerende med din ildhu og entusiasme, og at du forsat ligger på knæ og luger, og at du kommer og river, så der er pænt til weekenden. Det er simpelthen rørende, og der er altid meget pænt her på museet. Det er selvfølgelig en fælles indsats, men du gør virkelig dit. Så det vil vi gerne sige dig stort tak for,” lød det museumsdirektør Mette Ladegaard Thøgersen, inden der blev skåret ud af lagkagen.

Læs mere om vores frivillige grupper på Johannes Larsen Museet her

Svend Larsen skærer kagen for. 90 års fødselsdag på Johannes Larsen Museet. Foto: ØFM

Se flere nyheder

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!