Bogpræsentation på Johannes Larsen Museet 11. april kl. 15-16:
”Fugleliv” Jens Gregersen
Johannes Larsen Museet inviterer til præsentation af en ny bog af billedkunstner, forfatter og ornitolog, Jens Gregersen.
Med bogen ”Fugleliv” formidler Gregersen gennem sin livslange fascination af fuglene.
Bogen, der udkommer på Østfyns Museers forlag, er rigt illustreret i kunstnerens letgenkendelige stil.
Den nye udgivelse giver indblik i et liv levet i tæt samklang med fuglene, landskaberne og den inspiration, forfatteren henter her.
I forhold til sine tidligere udgivelser, er dette en personlig erindringsbog, der udgør et stykke moderne natur- og kunsthistorie.
Program:
- Velkomst ved Jeppe Priess Gersbøll, leder af Johannes Larsen Museet
- Billedkunstner og forfatter Jens Gregersen fortæller om bogen og sit fugleliv
Bogen vil kunne købes på dagen.