Klumme til Kerteminde Ugeavis af museumsinspektør Anna Stensgaard Nielsen.
Særudstillingen En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910 viser ældre danske kunstneres blik på den fantastiske overgang mellem landskaber og hav, nemlig stranden. Stranden kan være et sted for refleksion og dagdrømmeri ud mod den åbne horisont. På den anden side er stranden også et sted for hårdt fysisk arbejde. Tidlige værker fra midten af 1800-tallet viser, hvordan kunstnerne skildrede fiskernes arbejde på stranden. Blandt andre har skagensmaleren Michael Ancher (1849-1927) portrætteret fiskerne i Skagen med en heroisk tilgang. Måske genfinder vi i dette syn på fiskerne en vedblivende respekt for Nordsøen og Skagerraks farer. Et andet motiv, der i midten af 1800-tallet vakte respekt for havet, var skibbrud. Dramatikken og fortællingerne i sådanne motiver talte til eksempelvis marinemaleren C. F. Sørensen (1818-1879).
Omkring år 1900 ændrer motiverne af stranden sig. Flere kunstnerne, blandt andet Skagensmalerne, portrætterede nu borgerskabet i elegante kjoler og med solparasoller, spadserende langs vandkanten. Motiver mange kender, fordi de i løbet af det 20. århundrede blev allemandseje i reproduktioner. Muligvis også fordi, at det så dragende og behageligt lige til, at sætte sig selv i de portrætterendes havvendte sted. Det er dog ikke kun Vestdanmark, hvor kysterne blev forevigede. Fynbomalerne og kunstnerne før dem brugte også ofte stranden som motiver i Kerteminde.
En dag på stranden i Kerteminde
Nordstranden, Sydstranden, Lundsgård Klint, Kertinge Nor, Lillestranden – Kerteminde har strand, kyst og sand til adskillige sider. Vandet danner på sin vis grundlaget for Kerteminde som by, nemlig som fiskerby. Kunstneren Hans Smidth (1839-1917) lavede talrige værker fra Lillestranden i Kerteminde. Han havde blandt andet øje for de mange sildebåde og livet omkring dem. Senere kom Fynbomalerne til. De portrætterede mennesker, liv og natur på de nævnte strande i området. Fritz Syberg (1862-1939) sammenflettede familieliv og malerprofessionen i sommermånederne i årene mellem 1902-1910, hvor hele familien bosatte sig i to mindre skure og en båd i vandkanten på Fyns Hoved. Herfra kendes der adskillelige portrætter af kunstnerens børn på stranden, hvor de levede et vitalistisk liv i pagt med naturen.
Stranden dengang og i dag
De danske strande er forsat i dag et naturlandskab, som mange benytter sig af. Både i rekreativt øjemed, men også som en ressource til ”nye” fødevareproduktioner som eksempelvis tangfarme. Men det er også en natur, vi skal passe på og sikre, ligesom dengang, på grund af miljø- og klimaforandringer. Kunstneren Holger Drachmann (1846-1908) viser i ungdomsværket Fra stormfloden 1872. Falster, et blik på den stormflod, der hærgede i november det år, særligt omkring Lolland og Falster. Skibe strandede, gårde og landsbyer forsvandt. Stormen forandrede kyster og strande. I dag er det en lignende problematik, vi må forholde os til, når vi arbejder med kystsikring som blandt andet diger, højvandsmure og kritisk infrastruktur nær havet – også her i Kerteminde.
