pixel

Frivillige som Hanne gør kunstnerhjemmet levende

Lige nu kan man læse en ny artikel i Hjemmet om en af vores frivillige, Hanne Haugaard Sørensen. Artiklen sætter fokus på hendes engagement og fortæller historien om, hvordan hun som tidligere stewardesse vendte hjem til Kerteminde og blev en del af museet. Det er en fin hyldest til Hanne – og til alle de andre frivillige, der er med til at gøre Johannes Larsen Museet levende.

Hanne er 82 år og har været frivillig på Johannes Larsen Museet i over 15 år. Hun viser gæster rundt med stor viden og varme – og med en kærlighed til stedet, der smitter.

Som barn gik Hanne i fakkeloptog for at hylde Johannes Larsen. I dag deler hun hans historie med nye generationer. Hun er ikke alene – vi har en hel gruppe dedikerede frivillige, som hver især bidrager med noget helt særligt.

Frivillige er en vigtig del af museets liv. De gør en kæmpe forskel – både for gæsterne og for os som sted. Og som Hanne selv siger: “Jeg får mere igen, end jeg giver.”

Udsnit fra artikel i Hjemmet, april 2025.

Kunne du tænke dig at være frivillig?

Hvis man er interesseret i at blive frivillig på Johannes Larsen Museet, er der flere måder at engagere sig på. Nogle hjælper som værter og tager imod gæster i udstillingerne, andre giver rundvisninger og formidler historien om Johannes Larsen og hans hjem. Vi har også frivillige, der assisterer ved arrangementer som ferniseringer, koncerter og foredrag. Derudover er der en havegruppe, som passer og plejer den smukke museumshave, og nogle hjælper med praktiske opgaver i forbindelse med Svanemøllen.

Man behøver ikke være kunstekspert for at bidrage – det vigtigste er lysten til at være med og gøre en forskel.

Skriv til os på: [email protected]
Eller kontakt Lis Engelbreth, event- og frivilligkoordinator:
Tlf. 23 96 00 62
Mail: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se flere nyheder

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommeren har for alvor indfundet sig i Kerteminde, og på Johannes Larsen Museet inviterer sæsonen til fordybelse, kreativitet og nærvær. I forbindelse med skolernes sommerferie fra uge 27 til 32 åbner museet dørene for en række oplevelser, hvor både børn og voksne kan...

En ugle fylder rundt

En ugle fylder rundt

Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.

Rylens sommertogt 2026

Rylens sommertogt 2026

Kunst, sejlads og fortællinger fra Smålandsfarvandet Den 31. maj 2026 sejler Rylen igen ud i Smålandsfarvandet med kurs mod øer, fjorde og små havne langs Sydsjælland og Lolland-Falster. De vil blandt andet besøge Omø, Agersø, Vejrø, Femø, Askø, Nyord og en række...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!