Klumme af museumsinspektør Anna Stensgaard Nielsen til Kerteminde Ugeavis.
Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!
Dengang Johannes Larsen (1867-1961) levede, omfattede den visuelle kunst færre medier og materialer, end den gør i dag. Larsen arbejdede selv primært med oliemalerier, akvarel, tegninger og grafik. I dag udfordrer kunsten med performances, værker hvor idéen er det primære og værker, der overordnet set, kan udfordre vores forestillinger om, hvad kunst er og kan være. Så hvorfor og hvordan skal vi forholde os til samtidskunsten?
På Johannes Larsen Museet vises ofte særudstillinger med værker skabt af samtidskunstnere. Museet, der tidligere i år kunne fejre sit 40-års jubilæum, har en museumsbygning, der bruges til dette formål. Naturen i bredeste forstand går igen i museets udstillingsprogram, fra den ældre og til den nyeste kunst, hvor vi gennem udstillingerne sætter stedet og arven fra Johannes og Alhed Larsens (1872-1927) i nye perspektiver. Naturen betød meget for kunstnerparret, og ikke alene i deres værker. Begge holdt af at bruge deres tid i naturen, og af at forstå dyr, planter og årstidernes gang. Derfor arbejder de kunstnere, vi udstiller på Johannes Larsen Museet ofte med naturen som omdrejningspunkt. Når samtidskunstnere fortolker de samme emner, som Johannes og Alhed Larsen og de øvrige fynbomalere arbejdede med for over 100 år siden, er det en måde at holde fast i og formidle de værdier og spørgsmål, som betød alverden for kunstnerparret. Samtidig er der mulighed for en undersøgende og nysgerrig tilgang, som er inspirerende, når man forholder sig til fortiden og stedets historie.
Alhed, kære Alhed!
Nogle gange sker det, at kunstnere får lyst til at gå endnu tættere på en af museets kernekunstnere. For Marie Flarup Kristensen (1992-) er det sket i forbindelse med den aktuelle særudstilling VIDSYN ny fynsk kunst. Hun har skabt et videoværk til udstillingen, hvor hun selv er klædt ud som Alhed Larsen. Inspirationen til Flarup Kristensens tøj kommer fra Johannes Larsens portræt af Alhed fra omkring år 1900, hvor hun er klædt i en ternet kjole med en gennemsigtig hvid krave. Klædt som Alhed bevæger Flarup Kristensen sig rundt på museet, fra det gamle kunstnerhjem til samlingen og magasinerne, der også rummer værker af Alhed Larsen. Den materielle arv i det tidligere private kunstnerhjem er bevaret, kurateret og formidles i dag af museet. Hvordan ville det være for kunstneren selv at opleve stedet i dag? Netop det spørgsmål forholder Flarup Kristensen sig til i sit videoværk med titlen Alhed, kære Alhed. I videoen spejler Flarup Kristensen sit eget kunstneriske virke og kommende moderskab i Alhed Larsens liv som kunstner og mor.
Hendes tilgang er sammenlignende, undersøgende og reflekteret. Videoværket er i sin helhed en både en spejling af en af museets hovedpersoner og formidlingen.
Kunst dengang og i dag
Kunsten hjælper os til fordybelse, udvider vores horisont og hjælper os med at forstå os selv og hinanden. Kunsten kan skue tilbage og kigge frem. Igennem nyfortolkninger kan kunsten sætte spørgsmålstegn ved den vante måde at se ting på. Den kan undersøge bredere emner ud fra de perspektiver, der er fremme netop nu, f.eks. er natursynet i dag et andet end dengang, Johannes og Alhed Larsen levede. Når samtidskunsten går i dialog med den kunstneriske arv på stedet, opstår der nye perspektiver på både fortiden og vores egen tid, herunder museets hovedfortælling og måden, vi formidler vores kunstnere. På den måde bliver kunsten ved med at være en levende og relevant samtalepartner.
Særudstillingen VIDSYN – ny fynsk kunst præsenterer værker af 23 kunstnere med tilknytning til Fyn. Udstillingen kan opleves på Johannes Larsen Museet frem til den 24. januar 2027.
Foto: Stillbillede fra ”Alhed, kære Alhed”, 2026. På billedet: Marie Flarup. Filmet af Matilde Søes Rasmussen.
