pixel

Nyerhvervelse af Christine Swane-maleri til Samlingen

Vi er glade og stolte over en fin nyerhvervelse til samlingen på Johannes Larsen Museet. Det drejer sig om Christine Swane: ”Opstilling med blomster”, olie på lærred, 71 x 63 cm, som er malet ca. 1935. Vi fik hammerslag på værket hos Bruun-Rasmussen takket være en generøs donation fra Carl og Sinna Blicher-Retpens Fond.

Museets samling af Christine Swane

Fondens stiftere, der også skænkede museet en række billeder i arv, var gode venner af Lars Swane og Swane familiens kunst, ikke mindst Christine, der var søster til Johannes Larsen, var blandt yndlingskunstnerne. Det kan vi godt forstå! I dag har Johannes Larsen Museet en meget betydelig samling af Christine Swane, der viser hele hendes fantastiske liv og kunstneriske udvikling.

Fra begyndelsen af 1900-tallet var Christine Swane præget af Fynbomalernes naturalisme til den ’grønne’, fladebetonede modernisme i 1940’erne og 50’erne. Johannes Larsens Museet har værker fra Christine Swanes alle faser, og nyerhvervelsen føjer nye dimensioner til billedet af en bemærkelsesværdig maler, der som multitalent arbejdede med akvarel, tekstil og keramik.

Opstilling med blomster – en ny stil for Christine Swane

Nyerhvervelsen ”Opstilling med blomster” hænger fremme her i julemåneden og stammer fra midten af 1930’erne, hvor kunstneren for alvor havde fundet en ny stil. De kraftige farver og udtryksfulde linjer viser hendes eksperimentelle og personlige stil.

Der er en Matisse-inspireret kolorit i de røde toner imod blå, gul, orange og lavendel, men motivet er alligevel helt i Swanes genkendelige udtryk. Christine Swane havde værket med på sin retrospektive udstilling i 1957, hvilket vidner om den betydning, hun selv tillagde billedet.

Hvem var Christine Swane?

Christine Larsen var en del af Fynbomalerne og søster til Johannes Larsen. Hun blev født i Kerteminde i 1876 og døde i 1960 i Farum.

Christine Swane fik bl.a. undervisning af både Fritz Syberg og J. F. Willumsen. Hun fik en søn, Lars Swane, som også blev maler.

Christine Swane er kendt for sin eksperimenterede og fri stil samt villighed til at udvikle sig mod det, der føles rigtigt for hende.

Se flere nyheder

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommeren har for alvor indfundet sig i Kerteminde, og på Johannes Larsen Museet inviterer sæsonen til fordybelse, kreativitet og nærvær. I forbindelse med skolernes sommerferie fra uge 27 til 32 åbner museet dørene for en række oplevelser, hvor både børn og voksne kan...

En ugle fylder rundt

En ugle fylder rundt

Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.

Rylens sommertogt 2026

Rylens sommertogt 2026

Kunst, sejlads og fortællinger fra Smålandsfarvandet Den 31. maj 2026 sejler Rylen igen ud i Smålandsfarvandet med kurs mod øer, fjorde og små havne langs Sydsjælland og Lolland-Falster. De vil blandt andet besøge Omø, Agersø, Vejrø, Femø, Askø, Nyord og en række...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!