Klumme til Kerteminde Ugeavis af Malene Linell Ipsen, Østfyns Museer
I disse dage er det præcis 100 år siden, at maleren Johannes Larsen drog afsted til Grønland for at deltage i en fugleekspedition. Her skulle han tegne de grønlandske fugle til et illustreret bogværk om Danmarks fugle. Det blev en rejse, der kom til at betyde meget for kunstneren fra Kerteminde.
Mangler Grønlands fugle
Rejsen, der fandt sted i 1925, var arrangeret af ornitolog og vekselerer Eiler Lehn Schiøler, som siden han var ganske ung havde drømt om at udgive en serie bøger om Danmarks og Grønlands fugleliv. Lehn Schiøler havde i sin villa på Frederiksberg en samling af ikke mindre end 25.000 fugleskind og ca. 10.000 æg. Heldigvis blev han af sin ”fortræffelige Hustru” mødt af ”den største Forstaaelse”, som ornitologen Herluf Winge flere år senere skrev om ham. I den omfangsrige fuglesamling manglede Lehn Schiøler dog grønlandsk materiale til studiebrug, og derfor måtte han arrangere en ekspedition.
Selskabet sejlede op langs den sydvestlige kyst og ind i fjordene i en lille båd, som på rejsen til Grønland havde stået på dækket af passagerskibet Hans Egede. Der var ikke meget plads ombord, så kun de ældre ekspeditionsdeltagere havde køjepladser, mens yngstemanden, den kun 16-årige Finn Salomonsen, måtte sove på gulvet. Salomonsen bad sine rejsefæller om at undlade at træde på hans hoved, når de om morgenen stod ud af deres køjer. Disse forhold afskrækkede dog ikke Finn Salomonsen, som i sit voksne liv blev professor i ornitologi.
Kongeedderfugle ramt fra kajak
I de enkelte bygder hyrede ekspeditionen lokale hjælpere, som både skulle fungere som vejvisere, tolke og jægere. Det rygtedes hurtigt, at ekspeditionen ønskede at erhverve fugle, og de lokale kom til ekspeditionsdeltagerne med diverse eksemplarer, som de byttede for tobak og rugbrød eller solgte. I Qoornok kom en lille dreng endda med skindet af en hundehvalp, og han fik en krone for det.
Johannes Larsens rolle på rejsen var primært at fungere som tegner og illustrator, men han deltog også i diverse jagter, hvor selskabet nedlagde blandt andet kongeedderfugle, ryper, strømænder og søpapegøjer. Johannes Larsens dagbøger fra rejsen er bevaret, og heri skrev han med stor respekt om grønlændernes gæstfrihed og øvrige kultur, men også om deres beundringsværdige egenskaber som jægere. Således kunne en ung fanger fra sin kajak, som i oprørt vand vippede op og ned, ramme den ene kongeedderfugl efter den anden gennem halsen, så skindet blev beskadiget så lidt som muligt.
Jagtfalk i karry
Der var tale om en luksusekspedition, som ikke tåler sammenligning med de rejser, som flere andre polarforskere i perioden udsatte sig selv for. I bygderne blev ekspeditionens deltagere inviteret hjem til store frokoster og middage hos lægen, præsten, skolelæreren og andre. De fik serveret hummer, flæskesteg, stegte ryper og jagtfalk i karry, som Johannes Larsen skrev smagte som kalvesteg. Til dessert fik de flere gange vandmelon, hvilket må have været en overdådig luksus i Grønland år 1925. Alt blev skyllet ned med rødvin, whisky og sjusser iblandet stykker af isbjerge.
Eiler Lehn Schiølers planlagte bogværk, Danmarks Fugle, udkom i form af bind 1 til 3 med tekst forfattet af flere ornitologer og illustrationer af blandt andre Johannes Larsen. Den store hjembragte samling af fugleskind, udstoppede fugle, æg og skeletter findes i vore dage på Zoologisk Museum.
På Grønlands nationaldag, 21. juni, åbnede Johannes Larsen Museet en mindre udstilling, hvor man kan opleve et udvalg af Johannes Larsens tegninger, akvareller og dagbogsblade fra ekspeditionen. Samme dag udgav museet en bog skrevet af Malene Linell Ipsen fuld af historier, akvareller, dagbogsblade og fotografier fra Grønlandsekspeditionen.
Ekspeditionsdeltagerne på båden Angut 1925. Ekspeditionslederen Lehn Schiøler sidder forrest, og Johannes Larsen står bagerst. Foto: Aage Nissen, seminariet i Nuuk. Johannes Larsen Museets Arkiv.
