pixel

Populær bog om danske trækfugle genudgives

St. St. Blichers og Johannes Larsens ”Trækfuglene” har været udsolgt i bogform i 10 år, men nu er en ny udgave endelig klar.

Efter at have været udsolgt flere år er det nu igen muligt at erhverve Steen Steensen Blichers og Johannes Larsens klassiske værk ”Trækfuglene”. Og endnu en gang er det Blicher Selskabet, der sammen med Johannes Larsen Museet står bag udgivelsen. Den smukke nye udgave er trykt hos Werks Grafiske Hus i Aarhus.

I 1838 udkom Blichers ”Trækfuglene. En naturkoncert” første gang. Det skulle vise sig at blive en af de mest sejlivede succeser i dansk boghistorie. Den nye udgivelse er således det 34. oplag! Bogen består af et Præludium ”Sig nærmer tiden, da jeg må væk”, en ouverture ”Det er hvidt herude” og derefter 30 digte om de danske trækfugle.

Mange tegnere har i årenes løb illustreret Trækfuglene, men det blev Johannes Larsens illustrationer, der i 1911 kom til at sætte nye standarder. Opgaven med at udføre træsnittene til Blichers digtcyklus kom fra Radeerforeningen, der udgav værket i bogform i 1914. Senere udkom den i nye udgaver, og Johannes Larsen modtog i 1957 Blicher-prisen for sin indsats.

I 2001 gik Johannes Larsen Museet og Blicher-Selskabet sammen om en nyudgivelse af Trækfuglene. Efter at også et genoptryk fra 2015 er udsolgt, er genudgivelsen nu blevet aktuel.

Takket været støtte fra bl.a. Tulle og Nans Fond har det været muligt at holde prisen på den nye udgave på beskedne 150 kr. Bogen kan bl.a. købes på Østfyns Museers webshop og i butikken på Johannes Larsen Museet.

Billede: Forside på ”Trækfuglene” 2025. Foto: Østfyns Museer

Se flere nyheder

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

Philipsenplatter vender hjem til Johannes Larsen Museet

I anledning af Johannes Larsen Museets 40 års jubilæum (29. juni 2026), har Alhed Larsen og Mathias Møhl foræret to platter af Theodor Philipsen til museet. Begge platter har hængt i villaen i Johannes og Alhed Larsens levetid.

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!