Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Særrundvisning i udstillingen “Fritz Syberg. Livet vil!”

Rundviser: Jeppe Priess Gersbøll,kunstfaglig leder
Onsdag den 20. november kl. 14

Johannes Larsen Museets særudstilling ”Fritz Syberg. Livet vil!” er en belysning af en af museets absolutte kernekunstnere, fynbomaleren Fritz Syberg (1862-1939). Udstillingen præsenterer Sybergs liv og et nøje udvalg af hans kunst fra ungdomsværker til det sidste billede. Det var et liv og et virke, der var præget af både stor lykke og sorg, og det rummede mange skift, såvel biografisk som kunstnerisk. Fritz Sybergs fortælling og billedverden er simpelthen gribende og fuld af spændende oplevelser for alle. Det er 14 år siden, at JLM sidst præsenterede en soloudstilling om Syberg, denne gang ved nye temaer og vinkler. 

Kom med museets kunstfaglige leder og ph.d. i kunsthistorie, Jeppe Priess Gersbøll, på en særrundvisning i ”Fritz Syberg. Livet vil!. På rundvisningen kan du blive klogere på Fritz Sybergs biografi og kunst, men også høre om tankerne bag udstillingen på Møllebakken. Det handler om, hvorfor Syberg stadig er relevant i dag og hvad han har at sige nutidens publikum. Vi skal også se på en række udvalgte nyerhvervelser der er kommet til de senere år, samarbejdet med konservatorerne samt høre om det at samle på Syberg og hvordan særudstillinger kan ændre vores opfattelser af de historiske kunstnere, som vi opfatter som klassikere.

DET PRAKTISKE

Sted: Vingen
Dato: Onsdag den 20. november
Tid: kl. 14
Pris: Gratis, når entréen er betalt.

© 2022 Johannes Larsen Museet | Alle rettigheder forbeholdes.

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!