Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

SÆRUDSTILLING

Allan Otte & Ulrik Møller

1. feburar til 18. maj 2025

Allan Otte: AD HELVEDE TIL (SÆDEMANDEN). 2021. 140 x 230 cm. Akryl på plade. Ejer og foto: HEART Herning Museum of Contemporary Art

 

 

Udstillingen peger på kunstens betydning for vores natursyn og undersøger, hvordan vi ser på vores omgivelser, nære som fjerne. På fynbomalernes tid for 100 år siden spillede kunsten en aktiv rolle i natur- og miljødebatten. Men hvor er den æstetiske tilgang til kulturlandskabet, kysterne og landbruget i dag – i en tid med grøn trepart, lokal og national identitetssøgen samt fornyet fokus på land- og byliv?

To kunstnere med baggrund på landet
På udstillingen sættes Møller og Ottes værker i et tankevækkende med- og modspil. De to kunstnere har begge baggrund på landet, men de har vidt forskellige tilgange til hjemstavn og landskaber, både i deres motiver og udtryk. Møller er stilfærdig, lyrisk og gådefuld i sine landskabs- og kystskildringer og ser sig som en maler, der fortsætter i ældre kunstneres spor. Otte arbejder med en både kritisk og raffineret opdatering af landskabstraditionen i sine fremstillinger af det moderne landbrug og livet på landet.

Nye værker, kunstnerrundvisninger og værksteder
Udstillingen vil omfatte nye værker, skabt til udstillingen, samt nyere og ældre værker af begge kunstnere, billeder fra museer og privateje, ligesom der inddrages udvalgte værker af fynbomalerne i fortællingen.

Udstillingen ledsages af en introfolder samt herudover af et formidlingsprogram i form af kunstner- og kuratorrundvisninger samt værksteder. Her vil publikum komme tæt på kunstnernes landskaber, arbejdsmetoder og deres tanker om natursyn og landskab.

Fernisering lørdag den 1. februar kl. 14.00.

Allan Otte
Allan Otte (f. 1978) voksede op på en gård i nærheden af Års, og blev uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, København, 2001-2007. Allan Otte er særligt kendt for sine fotorealistiske malerier, der især beskæftiger sig med sammenstødet mellem det moderne landbrug og den måske lidt romantiske forestilling om landbruget. Otte har vundet flere priser og legater og har udstillet på gallerier og museer i Danmark.

Ulrik Møller
Ulrik Møller (f. 1962) kommer fra Vester Åby, Fyn, men er i dag bosiddende i Berlin. Han arbejder med det det lyriske og gådefulde i sine landskabsmalerier, og venter ofte tilbage til Sydfyn for motiver. Ulrik Møller er autodidakt, men har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Møller har udstillet flere steder i Europa og er repræsenteret på bl.a. Statens Museum for Kunst og i samlingerne Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet. 

2024 Nab Strand Ferniseret

Ulrik Møller: Nab Strand. 2024. Olie på lærred. Kunstnerens eje og foto

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!