Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

SÆRUDSTILLING: Strikket natur

23. marts til 16. juni 2024

 

Med udstillingen Strikket Natur viser kunsthåndværkerne deres kreativitet i arbejdet med garner, snit og mønstre og med naturen som inspiration har designprocessen været vidtfavnende og en spændende proces.

 TV2 Fyn var forbi Johannes Larsen Museet kort før åbningen af særudstillingen Strikket Natur og bragte denne lille omtale. Se her

 

Det har været op til den enkelte udstiller selv at beslutte, hvordan man ville fortolke emnet og valgmulighederne har været utallige.

Blandt værkerne vil man finde naturinspirationer fra hav, sand, koraller, sne, træer, blomster og planter, som i Netmaskernes udstilling er blevet en mangfoldighed af bærbar strik i forskellige variationer.

 

Kunsthåndværkergruppen har eksisteret siden år 2000 og gennem årene har gruppen arbejdet med 16 vidt forskellige udstillingstemaer indenfor emner som arkitektur, geografi, historie og kongehus.

Med udstillingen Strikket Natur vises 22 værker, der alle er ledsaget af en tekst om værket og fotos af den naturoplevelse, som hver enkelt udstiller har ladet sig inspirere af.

 

Johannes Larsen Museet er museum for kunst og natur, derfor kan du opleve samtidskunstnere og kunsthåndværkere, der er inspireret af naturen. En tråd der går tilbage til Johannes og Alhed Larsens liv, hvor deres kunst ofte blev skabt med naturen som forbillede. Udstillingen har tidligere været vist på KunstCentret Silkeborg Bad.

 

Udstillingen vises i Længen. Der er åben fernisering fredag d. 22. marts kl. 16.

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!