pixel

Værker udvalgt til efterårets store fugleudstilling

Juryen for udstillingen Fugl 2025 har nu foretaget det endelige udvalg af kunstnere og værker til udstillingen Fugl 2025.

I alt 61 kunstnere og kunstnergrupper er udvalgt til udstillingen, der kommer til at spænde vidt med både installationer, lyskunst, fotografi, grafik, skulptur, keramik, maleri samt hele fem værker, hvor lyd spiller en afgørende rolle.

”Udstillingen bliver en fejring af både fugle og kunst i alle afskygninger. Der venter publikum en meget stor og berigende oplevelse. Jeg glæder mig utroligt meget til, at vi kan åbne den”, udtaler kurator og projektleder for Fugl 2025, Troels Malthe Borch.

Fugleværkerne er kommet til museet fra hele landet, og sågar også fra udlandet, helt fra Israel, Sverige og Portugal.

Juryen bestod af formand for Fugleværnsfonden Martin Iversen, kurator Marianne Ager og billedkunstner Maja Lisa Engelhardt. Udvælgelsen blev foretaget efter besigtigelse af værker indleveret til Johannes Larsen Museet. Værkerne var indleveret til besigtigelse på baggrund af et open call, hvor juryen foretog en præliminær udvælgelse blandt i alt ca. 1.450 værker.

Alle kunstnerne, der har indleveret værker, har modtaget besked om, hvorvidt værkerne er blandt det endeligt udvalgte.

Se også serien Fugl 25 på TV2 Fyn

Foto: Østfyns Museer.

Se flere nyheder

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Tag på skattejagt på Johannes Larsen Museet

Gå på opdagelse på Johannes Larsen Museet med en spændende skattejagt for børn og deres voksne. Skattejagten er gratis og kan bruges i hele museets åbningstid. Hvor godt kender du Johannes Larsen Museet – og kan du finde svarene, der gemmer sig rundt omkring på...

Nye blikke på en kunstnerisk arv

Nye blikke på en kunstnerisk arv

Unge fynske kunstnere kaster sig frygtløst ind i den gamle fuglemalers univers på Møllebakken. De udfordrer fortidens natursyn, iklæder sig kunstnerfruens kjole og stiller spørgsmål til det gamle museum. Og det må de godt!

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!