pixel

Vil du være med til at videreføre Kaffehuset?

jul 20, 2022

Johannes Larsen Museet søger en kok eller tilsvarende til museets café, Kaffehuset, til tiltrædelse snarest muligt.

Kaffehuset er en vigtig del af museumsoplevelsen på Johannes Larsen Museet, der byder på det historiske kunstnerhjem, kunstsamlinger og særudstillinger og et helt særligt miljø. I 2018 blev Kaffehuset udvidet med ny tilbygning, terrasse mod Storebælt og et større køkken.

Museet tilbyder den smukkest tænkelige arbejdsplads, afvekslende opgaver og mulighed for at skabe nye koncepter og tiltag. Kaffehuset serverer enkle, gode frokostretter. Dertil kommer kaffe, kage og godt bagværk, gerne fremstillet med lokale råvarer og med vægt på både velsmag og bæredygtighed.

Du vil blive en del af et hold, hvor vi går op i det gode værtskab og et sundt arbejdsmiljø på museet. Vi lægger vægt på at

  • Du kan arbejde både selvstændigt og i et team
  • Du er udadvendt og er vant til at arbejde i et køkken
  • Du er en god vært og brænder for kvalitet i oplevelsen

Hovedopgaver er fremstilling af frokostretter og bagning, modtagelse af selskaber, bestilling af varer, udvikling af retter, egenkontrol og praktiske driftsopgaver. Hertil kommer vagtplanlægning for faste medarbejdere og afløsere i køkken og servering, der hjælper med den daglige drift af Kaffehuset.

Stillingen som kok eller tilsvarende er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Den daglige arbejdstid placeres i udgangspunkt i museets åbningstid i dagtimerne. Der forventes weekendarbejde ca. hver tredje weekend og lejlighedsvis afvikling af aftenarrangementer.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med 3F.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:

Gitte Poulsen, café- og museumsvært, på 24 29 87 51 / [email protected]  eller                                                                     Jeppe Priess Gersbøll, leder af Johannes Larsen Museet, på tlf. 23 71 49 17 / [email protected]

Der er løbende ansøgningsfrist. Ansøgning samt CV sendes til museets hovedpostkasse: [email protected]

Johannes Larsen Museet er en del af Østfyns Museer. Se hjemmeside: https://ostfynsmuseer.dk/ Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvad kejserne kan lære os om naturen

Hvad kejserne kan lære os om naturen

Jeg har selv store naturoplevelse, som jeg tror, jeg kun har, fordi en kunstner (bl.a. Johannes Larsen) har vist mig skønheden i netop det. Sollysets farvespil i bølgerne på Kerteminde-bugten, dansende stæreflokke over rørskoven ved genbrugspladsen, edderfuglens stille glid på vandet på Kerteminde Fjord.

Larsen-akvarel fra Grønland udstilles for første gang i Kerteminde

Larsen-akvarel fra Grønland udstilles for første gang i Kerteminde

I 1925 malede Johannes Larsen spidsgatteren ”Angut” i Grønland og forærede akvarellen til Ida Louise & Jens Daugaard-Jensen. Nu har efterkommere af familien tilbudt museet at låne det fine værk i forbindelse med museets 100 års-jubilæumsudstilling ”Johannes Larsen i Grønland 1925”.

Kunstnere og børn dækker op til jul på Johannes Larsen Museet

Kunstnere og børn dækker op til jul på Johannes Larsen Museet

I år kan du opleve hele 14 smukt dækkede og inspirerende jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Blandt de inviterede borddækkere er Maja Lisa Engelhardt, Camilla Plum, Veronica Hodges og Alfio Bonanno. Bordene kan ses fra d. 15. november til 4. januar 2026.

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!