pixel

Åbent atelier: Jens Gregersen maler nye billeder på Johannes Larsen Museet

I uge 11 kan gæster på museet i Kerteminde opleve, hvordan et kunstværk bliver til. Kunstner Jens Gregersen vil nemlig starte op på to nye værker til sommerens udstilling, og alle interesserede kan følge med i processen.

Jens Gregersen udstiller til sommer sammen med svenske Lars Jonsson på Johannes Larsen Museet i særudstillingen Lars Jonsson og Jens Gregersen. Nærvær. De to store fugle- og naturkunstnere udstiller for første gang som duo, og udstillingen vil bl.a. omfatte en række nye værker fra begge kunstnere. Som led i forberedelserne vil Jens Gregersen arbejde på to store dobbelt-billeder på Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Billederne skal senere indgå i udstillingen.

Fra tirsdag den 12. marts frem til fredag den 15. marts i museets åbningstid vil Jens Gregersen kunne opleves i den store sal i Samlingen på Johannes Larsen Museet. Der vil være mulighed for at komme helt tæt på det kunstneriske arbejde fra begyndelsen, når atelieret for en stund er rykket fra Gregersens base på Vorsø og ind i museumsrummet.

I løbet af foråret vil der følge flere dage med åbent atelier, og undervejs vil museets gæster kunne følge tilblivelsen af de nye billeder, som den skrider frem. Hvert at de nye værker består af to store lærreder, og motiverne vil være hjejler og skarver i de to nye værker, der er tænkt til den store sal i udstillingsbygningen Vingen.

Læs mere om udstillingen

Se flere nyheder

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommeren har for alvor indfundet sig i Kerteminde, og på Johannes Larsen Museet inviterer sæsonen til fordybelse, kreativitet og nærvær. I forbindelse med skolernes sommerferie fra uge 27 til 32 åbner museet dørene for en række oplevelser, hvor både børn og voksne kan...

En ugle fylder rundt

En ugle fylder rundt

Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.

Rylens sommertogt 2026

Rylens sommertogt 2026

Kunst, sejlads og fortællinger fra Smålandsfarvandet Den 31. maj 2026 sejler Rylen igen ud i Smålandsfarvandet med kurs mod øer, fjorde og små havne langs Sydsjælland og Lolland-Falster. De vil blandt andet besøge Omø, Agersø, Vejrø, Femø, Askø, Nyord og en række...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!