Klumme til Kertemine Ugeavis af Malene Linell Ipsen, Østfyns Museer
Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.
For omkring 150 år siden, 29. maj 1876, kom Christine Larsen til verden i Kerteminde. Hun var familiens syvende barn – de to ældste døde som spæde – og omkring 10 år yngre end sin bror, Johannes Larsen.
Allerede som lille barn fik Christine kælenavnet Uglen. Alhed og Johannes Larsens barnebarn, Ane Talbot, som mange af museets gæster har mødt, når hun har stået for omvisninger, har fortalt, at kælenavnet opstod, fordi Christine tudede så meget. Navnet holdt ved, og endnu, da Christine var en ældre dame, underskrev hun sig i breve som Uglen.
Stormende forelsket
Trods forældrenes bekymring for pigens fremtid og den førhen velhavende families nu vaklende økonomi blev Christine i 1898 optaget på Kunstskolen for Kvinder i København, hvor hun var elev i tre år. Efterfølgende var Christine Larsen privatelev hos maleren Fritz Syberg.
Christine fik sin navneændring nr. to, da hun giftede sig med maleren Sigurd Swane. De to blev stormende forelsket, da de i 1910 mødtes ved en fest, der blev afholdt i forbindelse med Faaborg Museums etablering. De blev forlovet efter tre uger og omkring fire måneder senere var de gift.
Troede på eget talent
Ægteskabet blev turbulent, og de to malere flyttede til og fra hinanden adskillige gange i de 10 år, der gik, før de definitivt blev skilt. Deres eneste fællesbarn, Lars Swane, kaldet Lasse, kom til verden i 1913, og han blev som voksen ligesom forældrene maler.
At klare sig som kvindelig kunstner og enlig mor i begyndelsen af det 20. århundrede var bestemt ikke nogen nem sag, og Christine Swane led yderligere af både tuberkulose og depressioner. Man må beundre hendes vedholdenhed og tro på eget talent, for hun gav ikke op.
Keramiker af nød
Da salget af malerier på et tidspunkt knap kunne skaffe hende og sønnen brød på bordet, deltog hun i et keramikkursus og byggede sammen med sønnen en keramisk ovn i deres have i Birkerød. Christine Swanes devise i denne sammenhæng var: Alle har ikke råd til et maleri, men de fleste har økonomi til at købe en skål. – At Christine Swane blev en glimrende keramiker var en udmærket sidegevinst.
Mange vil også i nutiden kende Christine Swanes malerier og akvareller for den udtalte brug af grønne nuancer og det kubistiske præg med dets vægt på grundformerne. Hun holdt især af at male opstillinger, arkitektur og landskaber og benyttede gerne markante konturstreger.
Denne sommer viser Johannes Larsen Museet udstillingen ”Christine Swane. En mangfoldig ener”, hvor man udover malerier, akvareller og tegninger vil kunne opleve eksempler på hendes keramiske kunst og broderier. Mange af værkerne er hjemlånt fra andre museer samt private, hvorfor de ikke tidligere har været vist på Johannes Larsen Museet. I forbindelse med udstillingen udgiver Johannes Larsen Museet i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling og Ribe Kunstmuseum en bog med samme titel som udstillingen. Den rigt illustrerede bog indeholder syv fyldige artikler, som perspektiverer Christine Swanes liv og kunst. På udstillingen kan man desuden opleve en nyproduceret film om Christine Swane.
Billede: Christine Swane omgivet af motiver og egne værker i stuen i Birkerød, 1930erne. Fotograf ukendt. Kerteminde By- og Egnshistoriske Arkiv.
