Kunst og videnskab er ikke modsætninger. Efter et udsolgt arrangement, hvor aktuel fugleforskning blev præsenteret i rammerne af fuglekunsten på væggene, gør Johannes Larsen Museet det netop afholdte ”fuglesymposion” til en tilbagevendende begivenhed.
Lørdag den 12. november afholdt Johannes Larsen Museet et vellykket fugle-symposion i anledning af særudstillingen fugl 2022. Arrangementet, der var skabt i samarbejde med Fugleværnsfonden og Marinbiologisk Forskningscenter på SDU og Fjord & Bælt, præsenterede ny viden fra fugleforskningen i krydsfeltet mellem natur, videnskab og kunst. Symposiet var udsolgt, og museet kan allerede nu melde, at der vil blive afholdt endnu et symposion i fugleperspektiv, når fugl 2025 vises på Johannes Larsen Museet om tre år.
”Med arven efter Johannes Larsen, der smukt forenede ornitologien og kunsten, synes jeg, at Johannes Larsen Museet er den fødte ramme om et fugle-symposion. Ikke mindst udstillingerne med fuglekunst og naturkunstnere gennem årene har cementeret den uofficielle position som Danmarks førende museum for natur og kunst. Der er god grund til at glæde sig til symposiet i 2025”, siger Jeppe Priess Gersbøll, der er leder af Johannes Larsen Museet.
Lukket Storebæltsbro årsag til omlagt program
Selvom dagen blev påvirket af en midlertidigt lukket Storebæltsbro, der forhindrede både dele af publikum og en enkelt oplægsholder at komme frem, blev programmet afviklet med kun få ændringer i talerrækken. Søren Ring fra Fugleværnsfonden, der måtte sidde fire timer i kø på motorvejen, fik sit oplæg udskudt til dagens sidste programpunkt og nåede lige akkurat frem fem minutter før, han fik ordet. Passionen for fuglelivet lader sig ikke stække.
Dagen forløb fra kl. 11 til 15.30 med i alt seks indlæg, men også med frokost- og kaffepauser, hvor der kunne snakkes, kigges udstilling og blive netværket på kryds og tværs.
Fugle i videnskabens spotlight
”Dagens program bragte os fra naturhistorien til vores marine nabolag og ind i fascinationen af fuglelivet, der gik som en rød tråd gennem dagen. Arrangementet forløb i opløftet og god stemning, og til trods for de ofte komplekse og detaljerige indlæg, hang publikum levende på. Ja, indimellem blev der både grint højt eller givet en del klimastof til eftertanke. Når succesen indfandt sig, skyldes det først og fremmest de mange gode indlæg på dagen, et veloplagt og interesseret publikum, og en fin variation i dags indhold”, siger Jeppe Priess Gersbøll.
Professor emeritus fra Statens Naturhistoriske Museum, Jon Fjeldså, indledte dagen med eksempler på DNA-forskningens muligheder for både at spore fuglelivets oprindelse i naturhistorien og artsbestemme. Herudover betydningen af at kende og tegne dyrene overalt i verden. Han efterfulgtes af Jannie Linnebjerg, specialkonsulent fra Aarhus Universitet, som gjorde os klogere på polarlomvien og dens levevilkår, ikke mindst under klimaets forandring i Arktis. Biolog Iben Hove Sørensen fra Danmarks Jægerforbund, der havde bidraget vigtigt til programlægningen, fortalte om fugleforskning baseret på de data, som nedlagte fugle kan give.
Lektor Magnus Wahlberg fra Marinbiologisk Forskningscenter ved SDU, ligeledes en af primus motorerne bag dagen, gav et indblik i skarver og lomviers hørelse, gennem den forskning, der finder sted lige ved Fjord & Bælt. Billedkunstner og ornitolog Jens Gregersen, en mangeårig ven og samarbejdspartner af museet, gav et medrivende blik sin egen barn- og ungdoms indgang til fuglene, naturbevaringen og fuglekunsten, mens naturforvalter Søren Ring afsluttede dagen med en række gode eksempler på Fugleværnsfondens arbejde, ikke mindst med optimering og sikring af fuglenes levevilkår i fondens naturområder.
