Din kurv

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

SÆRUDSTILLING:

fugl 2022

1. oktober til 30. december

 

Skøn, fræk, sjov og dyster. Fuglekunst anno 2022 kan være det hele. Med fugle i alle mulige udformninger tager fugl 2022 pulsen på dansk fuglekunst anno 2022.

Fuglekunst er både alsidig og overraskende. I november 2021 udsendte Johannes Larsen et ”fuglekald”. En opfordring til kunstnere om at byde ind med værker til udstillingen Fugl 2022. Museet modtog 1.349 værker fra samlet 460 kunstnere. Af disse har en jury udvalgt 69 kunstnere, der vil være repræsenteret på udstillingen med hver deres bud på, hvordan fuglekunst anno 2022 ser ud. Værklisten tæller både akvarel, bronze, fotografi, grafik, installation, keramik, maleri, papirkunst, skulptur, tegning og tekstilkunst. Fuglekunst i 2022 har meget at byde på.

Fugle i fokus

Fuglen har altid været et omdrejningspunkt på Møllebakken i Kerteminde. Da maleren Johannes Larsen flyttede hertil i 1901, tog han sin store interesse for fuglene med. På Møllebakken sørgede han og Alhed Larsen for, at der var plads til fuglene: redekasser på gavlen, dueslag, store træer, flere damme, hønsehus og voliere. Møllebakken blev et sted for fugle – og fuglene er også rigt repræsenteret i Johannes Larsens dagbøger, malerier, akvareller, tegninger og træsnit. Ikke for ingen ting er Johannes Larsen kendt som ”fuglemaleren”.

Også i dag har fuglen en central plads på Møllebakken. Ikke bare i museets store have, men også i udstillingsprogrammet. Fugl 2022 indgår således i museets triennale for fuglekunst.

 

Aktuelle anmeldelser

“Årets særudstilling Fugl 2022 er så fantastisk. Kan varmt anbefales 👍🏻👍🏻👍🏻”.
Annelise Egelund Christensen, Facebook

Man kan ikke undgå at blive betaget (…) Denne udstilling demonstrerer på overbevisende vis, at iagttagelsen af fugle kan udtrykkes på mange forskellige måder og med mange forskellige betydningslag.
Jens Rolighed, Kunstavisen.

Stor og flot særudstilling (…) viser, at nutidens fuglekunst er både alsidig og overraskende.
Søren Olsen, Dagbladenes Bureau

Fantastisk fugleudstilling
Charlotte Haufort Hansen, Google

Dejlig særudstilling
Niels Ove Jacobsen, Google

Fin udstilling om Fugle
Birte L, Tripadvisor

Virkelig flot udstilling.
Vibeke Hansen, Facebook

Dejlig udstilling, kan absolut anbefales.
Marianne Kjær Rasmussen, Facebook

Fantastisk flot udstilling.
@annemarieakvarelart, Instagram

Fugl 2022 udstillingsværker

1. Bjarne Riis Nygaard. Refleksion. 2019
2. Erik Boye. Fast food. 2021
3. Katja Herrik. To på tasken. 2021

Jury bag udvælgelse

Til at vurdere og udvælge værker til udstillingen har Johannes Larsen Museet nedsat en jury med repræsentanter fra såvel ornitologien som kunstverdenen.

Juryen tæller:

  • Maja Lisa Engelhardt, kunstner
  • Vicky Knudsen, ornitolog og naturformidler
  • Tom Jørgensen, kunstkritiker
  • Martin Iversen, formand for Fugleværnsfonden
  • Jeppe Priess Gersbøll, kunsthistoriker og leder af museet

Deltagende kunstnere

På fugl 2022 viser værker af følgende kunstnere:

Aja Marie Spurv Skyum, Andrea Lindeneg, Anne Esther Hansen, Anne Mette Daa Natorp, Anneline Schjødt Pedersen, Benny E. Uhlmann, Bjarne Golles, Bjarne Riis Nygaard, Brit Lind, Britta Westhausen, Dorthe Dencker, Dorthe Kudsk Harbo, Elna Christiansen, Erik Boye, Finn Rudbeck-Larsen, Hanne Skjold Knudsen, Hans-Henrik Wienberg, Hartmut Stockter, Helle Baslund, Helle Bjørnebo Neidhardt, Helle Gerd Petersen, Helle Rask Crawford, Ida Bang Augsburg, Ida Holm Mortensen, Inga Vestergaard Sørensen, Jan Nielsen, Jens Frimer Andersen, Jens Gregersen, Jens Overgaard Christensen, Josva Kleist, Kai Glad, Karen Madsen, Kate Skjerning, Katja Herrik, Katrine Brandt, Kent Nørby Andersen, Lars Abrahamsen, Lars Schrøder Hansen, Lars Skovfoged, Lars Waldemar, Lene Jelling Holm, Lene Vidding, Lis Kjærgaard, Lisbeth Thingholm, Lise Tang, Lone Boe Nielsen, Louise Bech Pedersen, Majken Bilgrav, Marco Brodde, Mette Rishøj, Mia Zebitz Larsen, Michael Abel, Niels Erik Skovballe, Nikolaj Callesen, Ole Kragh-Sørensen, Ole Runge, Pauline Dagmar Christensen, Pernille Behrend, Pia Möller-Light, Pia Vestergaard Ahrenst, Roos Holleman, Simon Bang, Staffan Strand, Steffan Herrik, Tatiana Nanova, Torben Klostergaard, Tune Andersen, Vidar Håkon Utvik og Violise Lunn.

Alle værker på udstillingen har en eller flere fugle som del af motivet og er skabt i perioden 2019-2022.

Katalog

I forbindelse med udstillingen udgiver museet et katalog, hvor alle kunstnere i udstillingen vil være repræsenteret med et værk. I kataloget vil man også kunne finde kontaktoplysninger på kunstnerne.

Formidling og aktiviteter

Mens udstillingen arrangerer Johannes Larsen Museet en række rundvisninger, udflugter og arrangementer fuglen og kunsten i fokus. Hold øje med museets hjemmeside.

Better BirdLIFE

Johannes Larsen Museet samarbejder med naturprojektet Better BirdLIFE, der arbejder for at optimere forholdene for en række kystfugle.

Billede øverst: Jan Nielsen: Bramgæs i modlys. 2019. Værket er udvalgt til Fugl 2022.

Billeder midten: Bjarne Riis Nygaard: Refleksion, 2019. Katja Herrik: To på tasken, 2021. Erik Boye: Fast food, 2021. Værkerne er udvalgt til Fugl 2022.

Tak til :

Den Faberske Fond

 Møllerens Fond

 Aage og Elly W. Jensens Fond

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!