Fuglekald til udstillingen Fugl 2025
1. november 2024 – 1. april 2025
Byd ind med op til fem værker. Udfyld formularen for hvert værk.

Værk: Bramgæs i modlys, Jan Nielsen
NB! Fuglekald 2025 er afsluttet. Vi takker for de mange indsendte værker.
Kunstværker søges til udstillingen Fugl 2025
I efteråret-vinteren 2025-26 afholder Johannes Larsen Museet i Kerteminde en stor udstilling af kunst med fuglen som motiv. Vi opfordrer derfor kunstnere til at byde ind med kunstværker med fugle til udstillingen. Herunder kan du læse om kravene for deltagelse og nederst på siden kan du udfylde formularen.
Jury
· Maja Lisa Engelhardt, kunstner
· Martin Iversen, formand for Fugleværnsfonden
· Marianne Ager, kurator, Kunstmuseum Brandts
Krav til kunstværker
· Værket skal have fugle som motiv eller på anden måde have relation til fugle
· Værket skal være ”nyt” og senest fra 2022
· Værker i alle kunstarter er velkomne
· Værket skal kunne lånes i perioden 1. maj 2025 til januar 2026
· Værket skal være ”udstillingsklart” (fx skal evt. nødvendig indramning være udført)
Udfyldning af formular – nødvendige oplysninger og materiale
Digitalt materiale af op til 5 værker pr. kunstner kan indsendes til censur ved at udfylde formularen nederst på siden. Formularen skal udfyldes individuelt for hvert værk.
· Titel på værk
· Navn(e) på kunstner(e)
· Info om værk (materiale m.m.)
· Værkets mål (højde, bredde, dybde)
· Forsikringsværdi
· Foto af værk (op til 2 mulige billeder pr. værk)
Udvalgte værker vil blive udstillet på Johannes Larsen Museet fra 13. september 2025 til 11. januar 2026.
Proces
1. Indmelding: Udfyld formularen for at byde ind med værker til udstillingen. Formularen skal udfyldes for hvert værk. Det er muligt at byde ind med op til 5 værker.
2. Kuratering 1: På baggrund af tilsendte billeder af værker gennemfører juryen 1. kurateringsrunde.
3. Indlevering: Udvalgte værker indleveres af til 2. kurateringsrunde hos Østfyns Museer i maj 2025
4. Kuratering 2: I 2. kurateringsrunde besigtiger juryen værkerne og foretager den endelige udvælgelse af værker, der skal indgå i udstillingen.
5. Udstillingskatalog: Hver udvalgt kunstner vil bliver repræsenteret med ét værk samt kontaktoplysninger i et udstillingskatalog
6. Udstillingsåbning: Udstillingen åbner 12. september 2025 kl. 16
7. Afslutningsfejring: På udstillingens sidste dag inviteres alle deltagende kunstnere til en fejring. Værker fra udstillingen afhentes ved denne lejlighed.
8. Vederlag: Kunstnere med hovedvirke i Danmark vil få udbetalt visningsvederlag efter udstillingens afslutning.