I udstillingsfløjens kuppelsal breder et sanseligt og stærkt personligt værk sig ud under hvælvingerne som en blød og bølgende sky af minder. Birth – fødsel – er titlen på Bolatta Silis-Høeghs store tekstilinstallation, og netop fødslen – ikke bare af liv, men af identitet, historie og sammenhæng – er omdrejningspunktet.
Værket består af en lang bane af sammensyede tekstilstykker: fine duge, sengetøj, hæklede tæpper, veltjente håndklæder og viskestykker. Materialerne er ikke tilfældigt udvalgt – de er arvestykker fra Bolattas egen barndom og familie, og de taler alle om forbindelsen til kvindelinjen. Det er tekstiler fra hjemmets kvindelige sfære, farvet i lyse og lyserøde nuancer, og enkelte steder bemalet som en hyldest til blodets, livmoderens og familiens bånd.
Værket er på én gang sart og kraftfuldt, intimt og kollektivt. Det fortæller en kvindehistorie, som sjældent får plads i de store udstillinger – den, der foregår i hjemmet, i hverdagen, i det uformelle og arbejdskrævende.
Bolatta Silis-Høegh siger om værket:
“I tekstilværket Birth har jeg taget udgangspunkt i det at være kvinde, både styrken og hvor meget arbejde, der er i det. Der er både noget fra min mormors ting, fra min mors ting, og ting fra da jeg var baby, der er syet sammen i en cirkel. For mig, er der noget ved tekstilet, der fortæller en masse; prestigen over det, at man arvede det fra kvinde til kvinde og det store arbejde. Hvor meget har et viskestykke ikke arbejdet? Idéen kom, da jeg blev optaget af, hvordan ældre generationer taler gennem de yngre. Min mormor arbejdede i et dansk hjem og hæklede altid duge. Hvis man ikke havde en dug, så var man ikke fra et ordentligt hjem. Selv kunne jeg ikke være mere ligeglad, men det handler om, hvad man værdisætter og gerne vil give videre.”
Det er netop i dette spændingsfelt mellem fortidens traditioner og nutidens refleksion, at Birth finder sin styrke. Det er en poetisk genforbindelse med rødderne, ikke for at kopiere dem, men for at anerkende dem.
At stå i kuppelsalen og betragte det store, cirkulære værk er som at træde ind i en fortælling, der er både privat og genkendelig. Det minder os om, at historier ikke altid bliver fortalt med ord – nogle gange bliver de syet, foldet, slidt og arvet. Og at noget så hverdagsnært som et viskestykke kan rumme liv, slid, kærlighed – og kunst.
Vil du høre mere om værkets tilblivelse? Lyt til Bolatta Silis-Høegh i vores nye podcastkanal Kulturbobler – find episoden her.
