Klumme til Kerteminde Ugeavis af museumsinspektør Troels Malthe Borch.
I øjeblikket tænker jeg meget på nattergalen. Mere specifikt på H.C. Andersens berømte eventyr om den lille nattergal. Grunden til, at jeg tænker på nattergalen, er, at vi i øjeblikket viser ikke mindre end 115 fuglekunstværker på Johannes Larsen Museet. Nattergalen i H.C. Andersens eventyr gør lykke ved kejserens hof. Men så får kejseren tilsendt en kunstig nattergal fra Japan. Den kunstige nattergal ligner den levende, men er overalt besat med diamanter, rubiner og safirer. Og så vipper og blinker dens hale af sølv og guld, når man trækker den op for at få den til at synge.
Højkejserlig natbord-sanger
Flere af fuglekunstværkerne på Johannes Larsen Museet giver lyd fra sig. På forskellig vis efterligner kunstværkerne fuglenes sang og lyde, blot med mekaniske virkemidler. Ligesom kunstfuglen i eventyret.
Et af udstillingens værker består af en stor, skinnende parabol, hvorpå en kunstnerduo har sat en fjeder og en lille hammer, som tilsammen giver en lidt foruroligende lyd, som af en fugls kalden fra det hinsides. Et andet værk udnytter de knirkelyde, der fremkaldes, når træ gnider mod metal. Lukker man øjnene, kan man hurtigt forestille sig de piplyde, der kommer fra en rede, hvor de små fugleunger kalder på mad. Et tredje værk består af hele 22 keramiske piv-i-røv-fugle, som alle gennem gummislanger er monteret til en forud programmeret luftpumpe, som skaber en symfoni af fløjtende, pibende, boblende og pippende lyde.
Da hoffet og kejseren i eventyret kaster al opmærksomheden på den kunstige fugl, ser den rigtige nattergal sit snit til at flyve tilbage ud i naturen, mens kejserens spillemester forsikrer, at kunstfuglen er langt bedre end den virkelige nattergal, ikke blot hvad angår klæderne og de mange dejlige diamanter, men også indvortes. Kunstfuglen bliver forfremmet til “Højkejserlig natbord-sanger i rang nummer ét til venstre side”, og spillemesteren skriver et femogtyve bind langt bogværk om fuglen.
Kunstnerne kan åbne vores øjne for naturen
Mit spørgsmål er: Opfører vi museumsfolk os som kejserens snæversynede spillemester, når vi udstiller og hylder disse kunstværker af fugle? I eventyret er det kun de fattige fiskere, der ser gennem kunstfuglens glimmerværk:
“Det klinger smukt, det ligner også, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad!”
I dette udsagn ligger i mine øjne hele pointen. Naturen kan ikke eftergøres. Ikke desto mindre kan kunstnerne og deres kunstværker hjælpe os til at få øje på den.
Der er mange ting, vi skal lære i livet. At værdsætte naturen er én af disse ting. Jeg har selv store naturoplevelse, som jeg tror, jeg kun har, fordi en kunstner (bl.a. Johannes Larsen) har vist mig skønheden i netop det. Sollysets farvespil i bølgerne på Kerteminde-bugten, dansende stæreflokke over rørskoven ved genbrugspladsen, edderfuglens stille glid på vandet på Kerteminde Fjord. Ved at en kunstner præsenterer naturen i en guldramme, i uventede materialer, i en overraskende sammenstilling – eller hvad de ellers kan finde på – skabes muligheden for, at beskuerens øje og tanke åbnes for et nyt blik på fuglene, bølgerne, træerne og landskabet. Det er ikke et spørgsmål om natur eller kunst. Det er både og.
Til alle tider har mennesket formet sin forståelse af verden blandt andet gennem kunst. Kunstnerne kan gennem deres værker åbne vores øjne for naturen og fuglene. I H.C. Andersens eventyr er kunstnerne i mine øjne repræsenteret af den lille kokkepige, der viser vej til nattergalen.
Naturen er vidunderet
Naturen og fuglene inspirerer kunstnerne. Fuglene giver er motiv til at tale om og visualisere de flyvske og luftige dele af menneskelivet tanker, følelser og idéer. Og samtidig er de også vidnesbyrd fra den konkrete og virkelige natur.
Da kejseren af Kina i H.C. Andersens eventyr modtager kunstfuglen fra kejseren af Japan, hænger der et lille bånd om halsen på den. På båndet er der skrevet:
“Kejseren af Japans nattergal er fattig imod kejserens af Kina”.
Den japanske kejser har forstået det, som spillemesteren ikke har forstået. Naturen er vidunderet. Men kunsten kan hjælpe os til at forstå det.
Udstillingen Fugl 2025 vises på Johannes Larsen Museet til og med 11. januar 2026. Onsdag den 5. november inviterer museet på særrundvisning og foredrag om fuglenes tilstand i naturen.
Billede: Klummeskribenten under forberedelserne til udstillingen Fugl 2025. Foto: Ole Friis
