pixel

Johannes Larsens fødselsdag på Møllebakken

I år ville Johannes Larsen være fyldt 158 år, og det markerer vi med en smuk koncert og fri entré hele dagen lørdag den 27. december

I Johannes og Alhed Larsens tid var fødselsdagen en fast tradition. Morgenen bød på sherry og julesmåkager til de mange gratulanter, og både frokost- og middagsgæster vendte trofast tilbage år efter år. I dag viderefører vi traditionen i en nutidig ånd med hygge, musik og oplevelser i kunstnerhjemmet på Møllebakken, hvor Johannes Larsen skabte nogle af sine mest ikoniske værker.

Dagen igennem kan du gå på opdagelse i kunstnerhjemmet, nyde stemningen på Møllebakken og opleve både jubilæumsudstillingen “Johannes Larsen i Grønland 1925” , juleudstillingen “Jule- og festborde” og årets store særudstilling “FUGL 2025”, der hylder Larsens store kærlighed til fuglene. Her er, hvad der venter dig:

Fri entré hele dagen lørdag den 27. december fra kl. 10-16
Kl. 14–15: Koncert med Meisl Kvartetten
Hele dagen: Udsalg og gode tilbud i museumsbutikken
Hele dagen: Kaffehuset holder åbent med særlige lækkerier

Johannes Larsens villa
Johannes og Alhed Larsens Villa. Foto: Johannes Larsen Museet

Koncert med Meisl Kvartetten

I år kan gæsterne glæde sig til en eftermiddagskoncert med Meisl Kvartetten, der består af søskendeflokken Viola Meisl, Silas Helt Haarder, Karla Meisl og Silke Meisl. Med rødder på Hindsholm og uddannelser fra konservatorier i Danmark og udlandet har de udviklet et tæt musikalsk fællesskab, der fører dem ud på både danske og internationale scener. Kvartetten er kendt for sit varme, præcise samspil og sine personlige fortolkninger af klassisk og nyere repertoire. Læs mere om Meisl Kvartetten her.

Om Johannes Larsen

Johannes Larsen (1867–1961) blev født i Kerteminde som ældste søn i en købmands- og skibsrederfamilie, men hans kunstneriske talent kom fra moderens side, hvor flere familiemedlemmer var malere. Allerede som barn dyrkede han naturen gennem jagt, fiskeri og utallige tegninger af fugle og dyr.

Fra 1890’erne blev fuglene hans store motiv, ofte skildret i rørpen og akvarel, og hans levende naturskildringer fik stor gennemslagskraft. Han rejste efter lyset og fuglene – til Filsø, Sprogø, Fyns Hoved og helt til Grønland og Island – og hans arbejde med træsnit, raderinger og illustrationer til Trækfuglene gjorde ham folkeeje.

Hele livet blev Johannes Larsen ved med at iagttage naturen og arbejde for dens beskyttelse, og han holdt fast i at skildre landskaber og fugleliv med både nøjagtighed og kærlighed.

Du kan læse mere om fuglemalerens liv her.

Se flere nyheder

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommeren har for alvor indfundet sig i Kerteminde, og på Johannes Larsen Museet inviterer sæsonen til fordybelse, kreativitet og nærvær. I forbindelse med skolernes sommerferie fra uge 27 til 32 åbner museet dørene for en række oplevelser, hvor både børn og voksne kan...

En ugle fylder rundt

En ugle fylder rundt

Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.

Rylens sommertogt 2026

Rylens sommertogt 2026

Kunst, sejlads og fortællinger fra Smålandsfarvandet Den 31. maj 2026 sejler Rylen igen ud i Smålandsfarvandet med kurs mod øer, fjorde og små havne langs Sydsjælland og Lolland-Falster. De vil blandt andet besøge Omø, Agersø, Vejrø, Femø, Askø, Nyord og en række...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!