Johannes Larsen (1867 -1961)

Født i Kerteminde som ældste søn i en velstående købmands- og skibsrederfamilie. På moderens side af familien var der flere kunstmalere, så Johannes voksede op med kunsten tæt inde på livet.

Da Johannes Larsen var syv år, købte hans far en skovejendom, Båxhult, i Småland, som fik stor betydning for hele familien.

Fra barnsben fulgte den unge Larsen med sin far på jagt og fiskeri, hvor hans livslange interesse for at iagttage og beskrive naturen blev grundlagt, og hans mange bevarede tegninger fra barneårene viser, at han både var i stand til at gengive sine iagttagelser præcist – og at komponere et billede.

Dannelsen af Fynbomalerne
Trods Johannes Larsens åbenlyse talent for og lyst til at gå kunstnervejen, insisterede hans far på, at han skulle tage en præliminæreksamen (realeksamen). Derfor rejste han til København i 1884 (som 16-årig), tog sin eksamen samme sommer og begyndte derefter på sin kunstneriske uddannelse.

På det tidspunkt var der nærmest krig mellem Kunstakademiet og de frie studieskoler, og Johannes Larsen måtte vælge side: Det blev de frie – helt i tråd med familiens grundtvigianske baggrund.

På den måde kom Johannes Larsen til at tilbringe fem altafgørende læreår hos Kristian Zahrtmann. Her grundlagde han en række livslange venskaber med Fritz Syberg og Peter Hansen som de mest centrale, og han sugede til sig af den kunstneriske dannelse, der på det tidspunkt kun kunne fås i København.

I de første år var det især portrætmalerier og skildringer af interiører og eksteriører, Johannes Larsen malede. Skulle man leve som maler, var portrætter som regel det mest indbringende, men fra omkring 1893 valgte han oftere og oftere fuglene som motiv, hyppigt som akvareller i den stil, der især blev hans: tegnet med rørpen og tusch, og derefter farvelagt med akvarel.

Stadig i opposition til Kunstakademiet sluttede Johannes Larsen og hans vennekreds sig til Den Frie Udstilling, og fik her sit gennembrud som en af Fynbomalerne.

Kunstnerhjemmet på Møllebakken
Via Fritz Syberg og Peter Hansen lærte Johannes Larsen den fynske godsforvalterdatter Alhed Warberg at kende. De mødtes første gang i 1889, men først i 1898, hvor Johannes Larsen tjente hvad der svarede til en faglært arbejders årsløn på sine billeder, vovede han og Alhed at gifte sig. I 1899 blev deres første søn, Jeppe Andres (”Puf”) født, og i 1901 kom den næste, Johan (”Lysse”) til.

Samtidig blev grundstenen lagt til det, der skulle blive Johannes og Alhed Larsens kunstnerhjem på Møllebakken, tegnet af arkitekten Ulrich Plesner på baggrund af Johannes Larsens skitser og ideer.

De nære venner, Fritz og Anna Syberg, købte i 1902 Pilegården nord for Kerteminde og flyttede ind, samme år som Johannes og Alhed Larsens villa på Møllebakken blev færdig.

Tiden var med Johannes Larsen: kunstsmagen skiftede, og både hans akvareller og oliemalerier med motiver af landskaber, vejrlig, dyre- og fugleliv passede ind i tidens interesse for friluftsliv, vitalisme og en søgen mod det enkle liv. Fra 1902 begyndte Johannes Larsen med stor succes også at arbejde med raderinger, og fra 1904 med træsnit, hvilket åbnede nye muligheder for bl.a. bogillustrationer.

På jagt efter motiver
I maj 1907 rejste Alhed og Johannes Larsen et halvt års tid til USA med deres to sønner.  Efter USA-rejsen ændrede Johannes Larsen sine oliemalerier til en mere modernistisk stil med bredere penselstrøg og en ny kolorit, som begejstrede både kritikere og det købende publikum. Motiverne var stadig fugleliv og kystskildringer, men udtrykket er nyt og modernistisk. Han prøvede også kræfter med litografiet (1908) og en lille serie dyreskulpturer, snittet i træ (1909-10).

I 1910 blev Faaborg Museum stiftet, og Johannes Larsens tidlige værker havde fra begyndelsen en central placering i samlingen.

Johannes Larsen rejste efter sine motiver, den vestjyske Filsø blev en væsentlig lokalitet for hans store kyst-og-fuglemalerier. Han opholdt sig i månedsvis ved kysterne, ofte om vinteren, hvor han havde mulighed for at studere trækfuglene og vinterens særlige lys. Sprogø, Snave Strand og Fyns Hoved blev opsøgt i al slags vejr.

Kærligheden til dyr og natur
I 1910 døde Johannes Larsens forældre med et par måneders mellemrum, og maleren overtog rollen som familieoverhoved på godt og ondt. Der var gæld i boet, men også mange ejendomme, hvor man jo passende kunne indlogere familie og venner. Sønnerne var blevet store drenge, og især den yngste, Lysse, havde arvet faderens interesse for naturen og dyrelivet, og var derfor den, der passede dyrene på Møllebakken, når Johannes Larsen var fraværende på sine langvarige malerekspeditioner – og der var mange dyr. Primært fugle, hvoraf et svanepar og påfuglene nok var de mest eksotiske, men også pattedyr, bl.a. en sæl og en tam odder.

I denne periode blev Møllebakken et samlingspunkt for store dele af dansk kulturliv: malere, forfattere, billedhuggere og kritikere boede i kortere eller længere perioder på Møllebakken eller i et af Larsens-familiens mange huse i Kerteminde.

Under 1. verdenskrig solgte Johannes Larsens malerier godt og til høje priser. Der blev råd til udbygning af Møllebakken, nyt stort badeværelse, værksted m.v. Og der kom en strøm af gæster, der slog sig ned i kortere eller længere tid – på husets regning. Da konjunkturerne dykkede i begyndelsen af 1920’erne, blev Larsen-familien ramt, men økonomien rettede sig igen efter nogle smalle år.

Trækfuglene og tabet af Alhed
Udgivelsen i 1914 af Steen Steensen Blichers digt ”Trækfuglene”, illustreret med 76 træsnit af Johannes Larsen blev en klassiker, og i begyndelsen af 1920’erne, hvor økonomien var presset, fremstillede Johannes Larsen en række træsnit med motiver af dyr og fugle, som Alhed og sønnen Puf trykte i værkstedet på Møllebakken. Nok var gullaschbaronernes tid forbi, til gengæld havde mange råd til de grafiske tryk til en langt lavere pris end malerierne.

I årene 1921-24 tog Johannes Larsen på et årligt sommertogt med ekspeditionsbåden Rylen sammen med forfatteren Achton Friis. Det blev til storværket ”De Danskes Øer”, der gjorde Johannes Larsen til folkeeje. Over de fire somre, Rylen var på togt, besøgte de 132 øer, hvoraf de 74 var beboede.

I 1927 gik turen til Island, hvor han arbejdede på illustrationer til de islandske sagaer. På vej hjem fra Island modtog han budskabet om Alheds død. Hun havde i flere år lidt af hjerteproblemer. Johannes Larsens 60 års fødselsdag senere samme år foregik i stilhed: Savnet af Alhed og flere venner, der gik bort i de år, var intenst.

Naturens forkæmper
Op gennem 1930’erne modtog Johannes Larsen en lang række hædersbevisninger for sin indsats, og han kom også på Finansloven med Statens Hædersgave, som han imidlertid frabad sig i 1942, da den blev taget fra Martin Andersen-Nexø, Hans Kirk og C.E. Soya under henvisning til kommunistloven. Han ønskede ikke at modtage noget, der var afhængigt af politisk indstilling.

I 1930’erne tog også hans engagement i naturfredningssagen fart. Allerede i 1920’erne havde han protesteret over planer om at udhugge et monument i Stevns Klints bløde kridt, og han var blevet formand for Naturfredningsforeningens lokalkomite i Kerteminde. Nu brugte han sit navn og position til at forsvare og bevare naturen.

Studier af lys og vand
I 1941 rykkede Tulle og Nan Due Nielsen ind i strandpavillonen Pax i Kerteminde, og de bestilte Johannes Larsen til at udsmykke den store sal. Det blev begyndelsen til et venskab og et lokalt udstillingssted – og til Pax-samlingen, der senere blev doneret til Johannes Larsen Museet.

Efter krigen mistede Filsø sin tiltrækningskraft på Johannes Larsen: søen blev afvandet og overgik til landbrugsland, så Larsen fandt et nyt tilholdssted i Knuthenborg på Lolland – og, trods alderen, blev han ved med at drage rundt på motivjagt: Romsø, Tranekær, Holstebro og besøg hos familien på Båxhult. Igen blev akvarellen det foretrukne medie – og så tog han stadig livtag med motivet ”den store bølge”, bl.a. gennem daglige svømmeture i bugten, hvor han studerede lys og vand.

20. december 1961 sov Johannes Larsen stille ind i hjemmet på Møllebakken, en uge før han ville være fyldt 94 år.

Lær mere om Johannes Larsen i bogen: Johannes Larsen, Menneske, kunstner og naturoplevelser. Klik her