Klumme til Kerteminde Ugeavis d. 5. december 2024 af Jeppe Priess Gersbøll, kunstfaglig leder på Johannes Larsen Museet.
Hvornår lagde du sidst mærke til lyden, da du sidst besøgte et historisk hus? Og hvordan kan lyd forstærke vores oplevelse af kunstnerhjemmet, og i dette tilfælde kunstnernes atelierer, deres værksteder? Det er netop dét, et treårigt forskningsprojekt mellem Johannes Larsen Museet, Skagen Kunstmuseer og Aarhus Universitet i er færd med at undersøge.
Danske kunstnerhjem har nogle unikke historiske rum, der giver en særlig ramme for kunstoplevelser. Det gælder ikke mindst på Johannes Larsen Museet. Men hvordan kan vi som museer forny vores formidling og samtidig bevare den autentiske atmosfære, som er helt afgørende for stedet?
Post.doc. Mia Falch Yates fra Aarhus Universitet vil med sit projekt Kunstneratelieret i Lyd & Rum (2024-2027) undersøge, hvordan digital lyd kan løse denne udfordring og integreres på en måde, der respekterer og fremhæver de historiske omgivelser i de smukke kunstnerhjem i Kerteminde og Skagen. I de to byer ligger to af landets betydeligste og bedst bevarede kunstnerhjem, der begge omfatter både kunstnernes værksteder og private beboelse: Johannes og Alhed Larsen på Møllebakken og Michael og Anna Anchers Hus på Markvej.
Netop kunstnernes værksteder, her Alhed og Johannes” atelierer, er en særlig intens oplevelse for gæsterne. Men rummene er også ret specielle: For der skabes ikke længere kunst i disse særlige rum, og der er ikke blevet boet i dem på samme måde som i kunstnerhjemmet.
Der er ryddet op, og alt står sirligt udstillet, kurateret som det hedder, og fortæller ikke uden nærmere forklaring om alt det arbejde og de timer, der er brugt her for 100 år siden. Som museum står vi nærmest dagligt i et dilemma mellem at ville bevare stedet og forny dets formidling til gæsterne. Der mangler i den forbindelse viden om, hvordan husmuseer bedst muligt udnytter nye formidlings-teknologier, samtidig med at de passer på bygningerne, og bevarer den autenticitet som er så afgørende.
Projektet undersøger i den forbindelse formidlingspotentialet i den digitale lyd med fokus på kunstnerhjemmet, som en helt særlig ramme for oplevelse og lytning. Mia Falch Yates tester nye måder at anvende lyd på. I projektet vil hun skabe lydinstallationer, der vil bringe kunstnerateliererne til live for museumsgæsterne. For eksempel vil hun undersøge brugen af 3D-lyd, der kan skabe stærke sanselige og rumlige oplevelser.
Mia har spurgt udvalgte museumsgæster om, hvordan forskellige lydteknologier påvirker museumsoplevelsen og længden af museumsbesøget. Vi skal herigennem blive klogere på, hvordan lyden kommunikerer med gæstens krop, sind og sanser, og hvordan lyden kan skabe forbindelser mellem gæsterne og det historiske hus, de historiske personer og de historiske genstande.
Foreløbig har projektet undersøgt, hvad gæsterne oplever på museet. Blandt andet viser interviews, at særudstillinger som sommerens Nærvær i høj grad påvirkede, hvordan gæsterne oplevede værkstedet. Det ændrede deres måder at kigge på både kunsten i værkstedet, og deres måde at forstå Johannes Larsens tilgang som natur- og fuglekunstner. Man kan heller ikke undersøge oplevelsen af værkstedet alene.
Gæsterne, hvoraf flertallet typisk kommer 2-4 ad gangen og er 60 år+. oplever museet som en helhed! Haven, dyrene, vejret, udstillingen og caféen – det hele spiller tydeligvis sammen. Lydinstallationerne, bl.a. en 6 minutters lydfortælling om Johannes Larsens arbejdsmetode, blev prøvet af ca.1/3 del af gæsterne. De efterspørger endda mere viden om stedet, selvom de samtidig vægter det autentiske, rene rum, som vi værner om. Det er et paradoks, som vi skal håndtere og finde gode løsninger på. Det er dét, fremtidens husmuseum – Johannes Larsen Museet – især handler om.
Billede: Værkstedet efter nyindretning. Foto: Jeppe Priess Gersbøll
