Tilgængelighed med fokus på bæredygtighed: En forbedring for alle

sep 10, 2024

Efteråret 2024 starter med anlæggelsen af en ny belægning, der sikrer bedre tilgængelighed for alle museumsgæster. Samtidig bevares museets kulturarv, atmosfære og fokus på bæredygtighed uden kompromis.

Én af de vigtigste dele af projektet handler om museets gårdsplads med de historiske sten. For Johannes Larsen Museet har det været vigtigt at finde en løsning, der forbedrer tilgængeligheden med fokus på bæredygtighed. Derfor vil dette autentiske område blive omhyggeligt genlagt for at bevare stedets historiske integritet. Ved at genanvende de oprindelige historiske sten kombineret med nye granitfliser, sikrer museet, at projektet bliver en harmonisk sammenkobling af det nye og det gamle – et princip, der både værner om miljøet og respekterer museets historiske karakter.

Jonas Kragebaer – teamleader og ansvarlig for bygninger og teknik på Johannes Larsen Muset
Foto: Johannes Larsen Museet

En historie om tilgængelighed – et langsigtet fokus

Dette projekt er en del af et længerevarende initiativ, som museet har arbejdet på i flere år. Allerede i november 2023 blev det første skridt taget med etableringen af nye stier i museets have. Dette var første etape i at forbedre tilgængeligheden mellem bygningerne. I “Større tilgængelighed med nye stier” beskrives arbejdet med at skabe nye grusstier, der forbinder Vinhuset, Samlingen, Kaffehuset og Værkstedet, med stor respekt for museets oprindelige haveanlæg.

Støtte, der muliggør forandring

Dette tilgængelighedsprojekt er blevet en realitet takket være den generøse støtte fra Kerteminde Museumsforening og EH Invest. Deres bidrag gør det muligt for museet at igangsætte de nødvendige ændringer med fokus på bæredygtige og miljøvenlige løsninger.

“EH Invest af 2014 har i snart 10 år hjulpet Johannes Larsen Museet økonomisk. Da vi blev spurgt, om vi ville hjælpe med at gøre ’tilgængeligheden’ bedre for dårligt gående besøgende, behøvede vi ikke meget betænkningstid. Den ene af os bruger rollator – så vi ved godt, hvor skoen trykker. Vi synes, at det projekt, der nu gennemføres, er en klar forbedring – og samtidig respekteres stedets autenticitet”, fortæller Frede Elman Hansen, direktør af EH INVEST AF 2014.

Både EH Invest og Kerteminde Museumsforening har længe været engagerede i museets udvikling og deler en fælles vision om at gøre det tilgængeligt for alle, samtidig med at stedets historiske og æstetiske værdier bevares. Denne kombination af økonomisk støtte og en dyb forståelse for museets behov har gjort det muligt at gennemføre en bæredygtig og langsigtet løsning.

“Det er med stor glæde, at Kerteminde Museumsforening har valgt at støtte det igangværende arbejde med at forbedre adgangsforholdene til museet på Møllebakken. Det har nemlig gennem mange år været et ofte udtalt ønske fra mange af vores medlemmer, som har stor glæde ved at komme på museet, men som ofte har oplevet det besværligt at komme fra den ene bygning til den anden. Museumsforeningen glæder sig derfor til, at det i fremtiden – også for medlemmer med motoriske udfordringer – bliver lettere at få adgang til gode oplevelser på det dejlige museum på Møllebakken.“, udtaler Steen Hjørt, formanden for Kerteminde Museumsforening.

Hjælp og information til dit besøg

Mens anlægsarbejdet står på, kan der opstå spørgsmål om adgangsforholdene. Personalet i billetsalget og butikken står klar til at hjælpe gæsterne med al nødvendig information, så museumsbesøget bliver så problemfrit som muligt. Der gøres alt for, at gæster stadig kan nyde museet i denne periode.

Vi ser frem til at dele flere opdateringer med jer, efterhånden som arbejdet skrider frem. Projektet forventes at have en varighed på cirka én måned.

Hvad kejserne kan lære os om naturen

Hvad kejserne kan lære os om naturen

Jeg har selv store naturoplevelse, som jeg tror, jeg kun har, fordi en kunstner (bl.a. Johannes Larsen) har vist mig skønheden i netop det. Sollysets farvespil i bølgerne på Kerteminde-bugten, dansende stæreflokke over rørskoven ved genbrugspladsen, edderfuglens stille glid på vandet på Kerteminde Fjord.

Larsen-akvarel fra Grønland udstilles for første gang i Kerteminde

Larsen-akvarel fra Grønland udstilles for første gang i Kerteminde

I 1925 malede Johannes Larsen spidsgatteren ”Angut” i Grønland og forærede akvarellen til Ida Louise & Jens Daugaard-Jensen. Nu har efterkommere af familien tilbudt museet at låne det fine værk i forbindelse med museets 100 års-jubilæumsudstilling ”Johannes Larsen i Grønland 1925”.

Kunstnere og børn dækker op til jul på Johannes Larsen Museet

Kunstnere og børn dækker op til jul på Johannes Larsen Museet

I år kan du opleve hele 14 smukt dækkede og inspirerende jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Blandt de inviterede borddækkere er Maja Lisa Engelhardt, Camilla Plum, Veronica Hodges og Alfio Bonanno. Bordene kan ses fra d. 15. november til 4. januar 2026.

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!