pixel

Optræk til rekordstort kunstnerisk fugletræk

Hele vinteren er fugle i alle afskygninger og i stort antal trukket til Kerteminde. Anledningen er, at Johannes Larsen Museet har udskrevet et open call for værker til udstillingen Fugl. En stor udstilling der hvert tredje år tager pulsen på fuglen i samtidskunsten.

”Hvis vi sammenligner med erfaringerne for de foregående open calls til Fugl, tegner antallet af værker, som vores jury skal vælge mellem, til at blive rekordstort. Der kommer flere og flere indsendelser hver dag, efterhånden som vi nærmer os deadline. Vores erfaringer viser, at vi kan forvente at modtage mere end halvdelen af værkerne de to sidste dage,” fortæller museumsinspektør Troels Malthe Borch.

Ved udgangen er februar har museet modtaget mere end 230 bud på værker til udstillingen fordelt på 78 kunstnere. Ved ”fuglekaldet” i 2022 nåede det samlede tal op på 460 kunstnere og 1.349 værker.

Udstillingen Fugl vises på Johannes Larsen Museet fra 13. september 2025 til 11. januar 2026. Sidste dag for indsendelse til udstillingens open call er 1. april.

Læs mere om Open Call

Fugl 2025

Billede: Fugl 2022. Foto: Emil Andresen

KulturRum: Når kunst og fælleskab åbner nye veje for unge

KulturRum: Når kunst og fælleskab åbner nye veje for unge

Et nyt samarbejde i Kerteminde Kommune sætter fokus på unges trivsel gennem kultur, fordybelse og fællesskaber. Hvordan kan kunst og kultur være med til at skabe nye muligheder for unge, der står udenfor job og uddannelse? Det spørgsmål er udgangspunktet for KulturRum...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!