Påskeferie
14.-21. april
Påskeferien er lige om hjørnet, og Johannes og Alhed Larsens smukke kunstnerhjem byder på en uge fyldt med kunst og kreativitet.
Den 15.-16.-17. april kl. 11-14 kan du lave smukke og kreative billeder med botaniktryk. I hele påskeferien, inkl. begge mandage, fra kl. 10-16 kan du besøge kunstnerhjemmet, opleve særudstillingen Allan Otte og Ulrik Møller og på udvalgte dage deltage i gratis rundvisninger og introduktioner. Kaffehuset står klar med lækker frokost, kaffe og kage i stemningsfulde omgivelser.

Eksperimenter med botaniktryk
Tirsdag, onsdag og torsdag i påskeferien kl. 11-14
I påskeferien kan du lave smukke og kreative billeder med botaniktryk. Vi trykker udklippede former samt blomster, blade og små kviste fra naturen på grafikpressen i Skolestuen.
Tag gerne dine egne blomster, blade eller små kviste med, men vælg planter, der ikke er alt for saftige, for det giver det bedste resultat.
Aktiviteten egner sig godt til både voksne og børn fra 7 år.
Det koster kun 20 kr. at deltage, når entréen til museet er betalt. Børn og unge under 18 år har som altid gratis entré.
Ingen tilmelding – først til mølle!
Vi glæder os til at se dig!
Mange flere udstillinger og gratis rundvisninger
Særudstilling : Allan Otte & Ulrik Møller
1. februar til 18. maj 2025
Johannes Larsen Museet viser i vinteren og foråret 2025 en særudstilling med malerne Ulrik Møller og Allan Otte, to markante nutidskunstnere der på hver sin måde har landskabet som omdrejningspunkt.
Tid: Tirsdag – søndag kl. 10 – 16
Uge 7: Mandag – søndag kl. 16
Introduktion til særudstillingen
Hver lørdag og søndag kl. 14
Torsdag, fredag, lørdag og søndag i uge 16
Kom med én af vores guider og hør mere om den aktuelle særudstilling
Mødested: Glasgangen
Tid: 14,00
Varinghed: ca. 25 minutter
Gratis, når entréen er betalt
Introduktion til Villaen og værkstederne
Søndage kl. 11
Kom med én af vores guider rundt i Larsen-familiens smukke Villa og i Værkstedet
Mødested: Vinhuset
Tid: kl. 11.00
Museets stemningsfulde café
Kaffehuset er en integreret del af museumsoplevelsen. Museets besøgende er ikke bare besøgende, de er gæster i et kunstnerhjem.
I Kaffehuset vil vi gerne give vore gæster en sanselig oplevelse, der tager udgangspunkt i stedet og dets tradition. Det er forestillingen om det gode – men også enkle – liv i pagt med naturen og med årstidens råvarer, heraf urter fra museets køkkenhave, samt godt bagværk.
