pixel

Påskeferie: Kunst, natur og kreativitet i Kerteminde

Påskeferien nærmer sig, og på Johannes Larsen Museet i Kerteminde er der lagt op til en uge fyldt med kunst, natur og hyggelige oplevelser for både børn og voksne. Fra den 14. til 21. april kan man besøge det smukke kunstnerhjem og få en påskeferie lidt ud over det sædvanlige. Her er plads til at skabe, opleve og være sammen – midt i kunsten, naturen og historien.

Kreativt værksted med botaniktryk
I påskeferien kan du og familien slippe fantasien løs i museets hyggelige Skolestue. Den 15., 16. og 17. april mellem kl. 11 og 14 inviterer museet til kreativt værksted, hvor både børn og voksne kan arbejde med botaniktryk. Her trykkes udklippede former, blomster, blade og små kviste på grafikpressen, og resultatet bliver smukke, naturinspirerede billeder. Du er velkommen til at medbringe egne materialer, men vælg helst planter, der ikke er for saftige. Det koster 20 kr. at deltage ud over entréen – og børn og unge under 18 år har som altid gratis adgang. Der er ingen tilmelding, så det er først-til-mølle.

Særudstilling med Allan Otte og Ulrik Møller
I hele påskeferien kan man opleve den aktuelle særudstilling med de to samtidskunstnere Allan Otte og Ulrik Møller. Begge arbejder med landskabet som motiv, men i vidt forskellige udtryk. Udstillingen er åben hver dag fra kl. 10–16 og vises frem til 18. maj. Hvis man ønsker en introduktion til udstillingen, kan man i påskeugen få en gratis omvisning på museet torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 14. Her vil museets guider give en spændende introduktion til udstillingens værker.

Forkæl dig selv i Kaffehuset
Ingen museumsdag uden en god pause – og Kaffehuset står klar med lækre frokoster, hjemmebag og økologisk kaffe i varme og stemningsfulde omgivelser. Menukortet er inspireret af årstiden og museets egne urter og traditioner. Det er det enkle og gode liv, serveret med sans for både kvalitet og atmosfære.

Her kan du læse mere om påskeferien på Johannes Larsen Museet .

Se flere nyheder

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommerferie med kunst, natur og kreative oplevelser for hele familien

Sommeren har for alvor indfundet sig i Kerteminde, og på Johannes Larsen Museet inviterer sæsonen til fordybelse, kreativitet og nærvær. I forbindelse med skolernes sommerferie fra uge 27 til 32 åbner museet dørene for en række oplevelser, hvor både børn og voksne kan...

En ugle fylder rundt

En ugle fylder rundt

Christine Swane var en alsidig kunstner. Også som keramiker og tekstilkunstner skabte hun enestående værker. Det er en gave, at hendes store kunstneriske bredde nu kan blive beundret i Kerteminde.

Rylens sommertogt 2026

Rylens sommertogt 2026

Kunst, sejlads og fortællinger fra Smålandsfarvandet Den 31. maj 2026 sejler Rylen igen ud i Smålandsfarvandet med kurs mod øer, fjorde og små havne langs Sydsjælland og Lolland-Falster. De vil blandt andet besøge Omø, Agersø, Vejrø, Femø, Askø, Nyord og en række...

sommerudstiling Alhed Larsen 2022 arkiv

Tilmeld

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag seneste nyt fra Johannes Larsen Museet

Du er tilmeldt!