Klumme i Kerteminde Ugeavis d. 6. marts. Skrevet af Anna Stensgaard Nielsen og Jeppe Priess Gersbøll, hhv. museumsinspektør og leder på Johannes Larsen Museet
I 2024 er det 100 år siden Johannes Larsen og Achton Friis sejlede i Limfjorden i forbindelse med arbejdet til De Danskes Øer, det store bogværk i tre bind, der fortæller om mennesker og natur på Danmarks øer. Det markeres på Johannes Larsen Museet med en særudstillingen Rylen i Limfjorden 1924-2024, hvor samtidskunstnere har sejlet med Rylen og skildret Limfjorden i billeder og ord.
På to sommertogter i 2022 og 2023 har ti billedkunstnere og ni forfattere sejlet med museumsskibet Rylen. Skipper ombord var billedkunstner Jens Bohr, der har sejlet med Rylen i flere årtier. Kunstnerne har været ombord på Rylen hver et par dage, de har boet, spist, sovet og levet på båden, ligesom Johannes Larsen og Achton Friis gjorde dengang for 100 år siden. Inspireret af det særlige Limfjordske landskab og rejserne har de hver især fortolket Limfjorden og skabt kunst, enten direkte på togterne eller efter hjemkomsten.
Rylen og De Danskes Øer
Rylen er oprindeligt en bæltbåd, bygget i 1896 i Kerteminde. Bæltbåde blev brugt til at drive sildegarn i storebæltsområdet. Bæltbåde var der mange af i Kerteminde, og de var kendt som hurtige både. Achton Friis erhvervede Rylen til at sejle ud og udarbejde bogværket De Danskes Øer. Dengang hed skibet Fremad, en henvisning til at netop denne slags båd var kendt som et hurtigt fartøj.
Det blev i årene 1921-1924 til fem togter for Johannes Larsen og Achton Friis med Rylen i forbindelse med De Danskes Øer. Formålet var at se og nedfælde hvordan danskerne levede på de forskellige øer. Det var hovedsageligt Achton Friis, der tog sig af kontakten til øboerne. En stor del af teksten interviews og betragtninger af områderne. Johannes Larsen havde øje for landskabet, naturen og ikke mindst fuglene. Bagerst i bind tre af De Danskes Øer, findes en liste udarbejdet af Johannes Larsen, hvor han har noteret, hvilke fugle han så på den enkelte øer. Desuden bidrog han i bøgerne med omkring 300 tegninger af kyster og landskaber samt en mængde vignetter særligt med fuglene som motiv.
Limfjorden set med kunstens øjne
En del af udstillingen vil præsentere et bredere kunsthistorisk snit af kunst fra Limfjorden. Med indlån af billeder fra andre museer, kan der ses værker af kunsterne: Niels Bjerre, Jens Søndergaard, Ellen Raadal, Hans Smidth, Christian Dalsgaard og Elise Konstantin-Hansen. Hver især har de bidraget til at forevige naturen omkring Limfjorden, og ikke mindst menneskets væren her.
Den ældre billedkunst viser dimensioner af Limfjordsområdet, som Friis og Larsen også oplevede for 100 år. Dimensioner som den dag i dag både er en del af historiens spor og som har været med til at formgive området og livet ved Limfjorden. Det gælder både menneskets samhørighed med naturen som livsgrundlag og den stadig stærkere tilstedeværelse i form af skibsfart, bebyggelse, jernbaner og den voksende industrialisme omkring fjorden.
Mia-Nelle Drøschler og skipper Jens Bohr ombord på Rylen. 2023. Foto: Morten Sørensen
Kunst og litteratur i sameksistens
Udstillingen Rylen i Limfjorden 1924-2024, er skabt i samarbejde med Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet, ligesom dele af udstillingen i sommeren 2024 vil fortsætte hertil og til Jeppe Aakjærs Jenle og Lemvig Museum. Det tætte venskab og den nære alliance mellem fynbomalerne og den jyske bevægelse ønsker museerne at holde aktuel. Det var desuden Jeppe Aakjær, der opfordrede Achton Friis til, at undersøge de danskes øer, og ikke vende mod Grønland, hvilket var Achton Friis’ oprindelige idé for rejsen.
På udstillingen vil der være litterære bidrag af Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær og Thøger Larsen og vil optræde side om side med billedkunsten og de moderne, litterære bidrag til fortællingen om Limfjorden.
Rylen i Limfjorden 1924-2024 kan ses på Johannes Larsen Museet 16. marts til 23. juni 2024
Topbillede: Rylen på havet. Til venstre ses Johannes Larsens søn Puf (Andreas Larsen), i midten Johannes Larsen og til højre Christian Andersen (’Gamle Satme’), der var bekendt med de danske farvande. Billedet er sandsynligvis taget af Achton Friis, omkring 1921. Foto: Kerteminde Byhistoriske Arkiv/Østfyns Museer
Oplevelser på museet i forbindelse med udstillingen om Rylen kan ses her
